Joint ventures og andre samarbejdsformer
Når to eller flere virksomheder ønsker at indgå i et tættere samarbejde om et fælles formål, er et joint venture en ofte anvendt organisationsform. Joint venture anvendes som en samlebetegnelse for en række samarbejdsformer, hvor deltagerne bidrager med hver sine spidskompetencer og ressourcer til opnåelse af det fælles formål.
Plesner har omfattende erfaring med rådgivning om joint venture-samarbejde og forhandling af de relaterede kontrakter og samarbejdsaftaler, både i forbindelse med danske projekter og i forbindelse med internationalt samarbejde.
Markante joint ventures
Joint ventures anvendes ofte i forbindelse med større projekter, herunder internationale pro-jekter, hvor flere kompetencer eller store investeringer er påkrævet. I Danmark er joint ventures blandt andet kendt fra store projekter som Metro-byggeriet, Storebæltsforbindelsen samt Øresundsforbindelsen.
Joint ventures kan imidlertid også med fordel anvendes som samarbejdsform for mindre projekter, hvor flere virksomheders kompetencer er påkrævet.
Fordelen ved joint ventures
Fordelen ved et joint venture er, at deltagerne får adgang til flere ressourcer og kompetencer, mens risiko/afkast fordeles mellem flere samarbejdspartnere i forbindelse med projektet. Samtidig opretholder deltagerne, via de fastere rammer for samarbejdet, indsigt i og større styring med projektet.
Joint venture med og uden fælles selskab
Et Joint Venture kan gennemføres med eller uden benyttelse af et fællesejet selskab. Det fælles selskab kan for eksempel være et interessentskab, et aktieselskab, et anpartsselskab eller et partnerselskab.
I forbindelse med etableringen af det fælles selskab er det vigtigt, at der udarbejdes en interessentskabskontrakt eller ejeraftale, der regulerer rammerne for parternes samarbejde.
Ønsker parterne ikke et fælles selskab bør samarbejdet baseres på en detaljeret kontrakt, der regulerer de deltagende parters rettigheder og forpligtelser.