Retssager og voldgift

En meget stor del af Plesners opgaver udgøres af konfliktløsning.

Voldgift

Vi har stor erfaring med danske og internationale voldgiftssager, hvor vi ofte er partsrepræsentant, men også indtager rollen som såvel partsudpeget voldgiftsdommer som voldgiftsdommer udpeget af en voldgiftsinstitution, herunder som voldgiftsrettens formand.

Vi fører jævnligt voldgiftssager for Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og for ad hoc-voldgiftsretter, danske såvel som internationale.

Omfattende retssagserfaring

Alle vores advokater har erfaring med at føre retssager. En lang række af vores erfarne advokater har gennem årene ført et stort antal retssager for Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten. Det gælder både retssager med tilknytning til specifikke forretningsområder som f.eks. IP-ret, forsikrings- og erstatningsret, entrepriseret og skatteret, men også retssager af mere generel karakter.  

 

På det EU-retlige område har vi betydelig procedureerfaring bl.a. med sager for De Europæiske Fællesskabers domstole, både i direkte sager for Retten i Første Instans og Domstolen samt i præjudicielle forelæggelser for Domstolen.

Formidlingsarbejde og tillidshverv

Flere af vores advokater deltager i lovforberedende arbejde på retsplejeområdet, undervisning i procesretlige fag på universitetet, kursusvirksomhed og publicering af artikler. Vi er samtidig repræsenteret i Højesteretsskrankens bestyrelse, i Dansk Forening for Voldgifts bestyrelse og i Procesbevillingsnævnet.

Markante sager

  • EBH-banksagen
  • Københavns Havn
  • Maastricht-traktaten
  • Novos aktieoptioner
  • Øresundsforbindelsens landanlæg
  • Himmerlandsbanken
  • Hafnia (om prospektansvar)
  • Højbroen over Storebælt

Advokatundersøgelser

Vi beskæftiger os med advokatundersøgelser på begæring af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder. I forbindelse med undersøgelser fungerer vi også som bisidder for de undersøgte personer.

Mediation

Mediation (retsmægling) bruges i stigende omfang, og er en alternativ mulighed for konfliktløsning. Læs mere om vores kompetencer på dette område under Mediation.

Chambers Europe (2011)

"Dispute resolution is one of this firm's key strengths. The team has sound experience acting before international and domestic courts, with many of the lawyers holding positions on international dispute resolution associations. While the group covers a wide range of sectors including tax, IT and insolvency, commentators report that it is especially 'solid in insurance and construction disputes'."

Legal 500 (2011)

"Plesner has a 'particularly good' 24-lawyer group"

PLC Which Lawyer? (2011)

Plesner is listed as a highly recommended firm with respect to Dispute Resolution.

gho pfo 
© Plesner  TLF 33 12 11 33 - Amerika Plads 37 - 2100 København Ø