Kvindelig leder skulle have samme løn som forgængeren
Ligebehandlingsnævnet tog den 17. december 2010 stilling til, om det var forskelsbehandling, at en kvindelig forvalter ikke fik det samme funktionstillæg som den mandlige forgænger.
Ligebehandlingsnævnet tog den 17. december 2010 stilling til, om det var forskelsbehandling, at en kvindelig forvalter ikke fik det samme funktionstillæg som den mandlige forgænger.
I sagen blev en kvindelig souschef forfremmet til forvalter, men hun fik ikke det samme funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver som sin mandlige forgænger. Det mente hun var i strid med ligelønsloven, da både forgængeren og de fem andre mandlige forvaltere fik tillægget.
Et flertal i Ligebehandlingsnævnet fandt, at den kvindelige forvalter havde påvist omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Det var herefter op til arbejdsgiveren at bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling.
Arbejdsgiveren var af den overbevisning, at funktionstillægget skulle gives på baggrund af ledelseskvalifikationer og forklarede, at de andre forvaltere fik funktionstillægget som følge af en omstrukturering, hvor deres tidligere tillæg var blevet omkvalificeret til det pågældende funktionstillæg.
Denne forklaring var ikke fyldestgørende for Ligebehandlingsnævnet, der vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, at den kvindelige forvalter ikke udførte det samme arbejde som sin forgænger eller kollegaerne. Nævnet fandt derfor, at arbejdsgiveren skulle efterbetale det beløb, som forvalteren havde haft ret til. Der blev derimod ikke tilkendt forvalteren nogen godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
Afgørelsen viser, at bevisbyrden er svær at løfte, når der både er kollegaer og en forgænger, der får og har fået et tillæg, som nægtes en medarbejder af det modsatte køn.