EU-Domstolen afsiger endnu en dom om muligheden for at pålægge mellemmænd aktive forpligtelser til bekæmpelse af brugernes immaterialretskrænkelser

EU-Domstolen har afsagt endnu en dom, der tager stilling til, hvilke aktive forpligtelser der kan pålægges over for mellemmænd, eksempelvis udbydere af sociale tjenester, til bekæmpelse af immaterialretskrænkelser, uden at det kommer i strid med EU's regler. Sagen ligger i forlængelse af Scarlet Extended-sagen fra slutningen af november 2011. Scarlet Extended-sagen vedrørte pålæggelsen af aktive forpligtelser over for en internetudbyder til bekæmpelse af immaterialretskrænkelser og er tidligere omtalt på vores Linked­In side.

I sagen havde den belgiske rettighedshaverorganisation SABAM begæret, at Netlog, der er en operatør af et online socialt netværk, skulle påbydes at indføre et generelt filtreringssystem til at forhindre ophavsretskrænkelser på det sociale netværk. Netlog bliver benyttet af et tocifret antal millioner brugere, som via Netlog kan kommunikere med hinanden og dele oplysninger om sig selv. SABAM var af den opfattelse, at det sociale netværk også blev benyttet til ophavsretskrænkelser.

Det ønskede filtreringssystem var rettet mod oplysningerne, som brugerne havde placeret på Netlogs servere og vedrørte alle brugere. Systemet var tænkt som et præventivt tiltag og skulle betales af Netlog. Systemet var ikke tidsbegrænset.

EU-Domstolen fastslog med henvisning til præmisserne i Scarlet Extended-sagen, at EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder beskytter retten til ejendom, herunder immaterialrettigheder. Domstolen gentog dog også med den samme henvisning, at beskyttelsen af denne fundamentale rettighed skulle ske i balance med beskyttelsen af andre fundamentale rettigheder, herunder mellemmandens ret til at drive virksomhed.

Dette betød, at de nationale myndigheder ved fastsættelsen af foranstaltninger til beskyttelsen af immaterialrettigheder (se infosoc-direktivet om ophavsrettigheder, 2001/29) skulle respektere EU's øvrige regler, herunder blandt andet e-handelsdirektivet (2000/31), der forbyder indførelsen af en generel overvågningspligt, samt retshåndhævelsesdirektivet (2004/48), der bestemmer, at foranstaltningerne skal være fair, rimelige og ikke unødigt udgiftskrævende. Persondatadirektivet (1995/46) skulle også tages i betragtning.

Med udgangspunkt i disse kriterier vurderede EU-Domstolen, at det konkrete tiltag var for vidtgående, og at forbuddet ikke kun ville være en krænkelse i forhold til Netlog, men også i forhold til dets brugere.

Sagen viser atter, at EU-Domstolen er skeptisk over for påbud om brede foranstaltninger over for andre end den, der i snæver forstand begår immaterialretskrænkelsen. Sagen bekræfter på den anden side, at det ikke er udelukket at få pålagt en mellemmand, eksempelvis en udbyder af en tjeneste, aktive forpligtelser til at forhindre immaterialretskrænkelser, hvis disse aktive forpligtelser er fastlagt ud fra en balance mellem på den ene side beskyttelsen af immaterialretligheder og på den anden side de fundamentale rettigheder, herunder mellemmandens ret til at drive virksomhed, beskyttelsen af brugernes privatliv og retten til informationsfrihed.

Læs EU-Domstolens afgørelse i Netlog-sagen her: eur-lex.europa.eu.

Læs EU-Domstolens afgørelse i Scarlet Extended-sagen her: eur-lex.europa.eu.