Udbyder af ungdomsrejser frifundet for markedsføring rettet mod børn og unge, der direkte eller indirekte opfordrede til anvendelse af alkohol

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag, hvor en udbyder af ungdomsrejser var tiltalt for i 9 tilfælde at have overtrådt forbuddet mod markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år, der direkte eller indirekte opfordrer til anvendelse af  alkohol i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 2.

Markedsføringen var i første omgang sket i annoncer i ungdomsbladene Tjeck og Chili, mens den angivelige opfordring til indtagelse af alkohol fremgik af de hjemmesider, hvortil bladannoncerne henviste, og hvor de udbudte rejsepakker blev yderligere omtalt. På hjemmesiderne blev der bl.a. reklameret for muligheden for under opholdet at købe og indtage drikkevarer med alkohol og for at besøge restauranter, barer og diskoteker.

Landsretten fandt indledningsvis, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til markedsføringslovens § 8, stk. 2, gav grundlag for at anse enhver form for omtale eller afbildning af alkohol i reklamer rettet mod unge under 18 år for en overtrædelse af bestemmelsen. Bestemmelsens forbud måtte i stedet anses for rettet mod grovere virkemidler, herunder f.eks. opfordring til egentlig druk, i hvert fald i strafferetlig henseende. Der gælder et skærpet krav til lovhjemmel i straffesager.

For så vidt angår de konkrete forhold, fandt landsretten bl.a., at billeder af natteliv på en bar ikke i sig selv udgør en opfordring til at indtage alkohol.

Landsretten fandt endvidere, at oplysning om de ydelser, der indgår i rejsepakken, herunder bl.a. at der er mulighed for at få serveret alkohol i forbindelse med måltider, at der på feriestedet besøges et antal barer og diskoteker i løbet af natten, at der er frie drikkevarer eller drinks, at der er "happy hour" etc., falder uden for § 8, stk. 2.

Landsretten konkluderede på den baggrund, at kun anvendelsen af begrebet "pubcrawl" i en annonce for en tillægsydelse til rejsepakkerne kunne være omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 8, stk. 2, idet begrebet efter landsrettens opfattelse udgjorde en opfordring til at "drikke sig fra sans og samling".

Landsretten frifandt dog rejseudbyderen, da markedsføringsmaterialet efter landsrettens opfattelse ikke rettede sig mod unge under 18 år. Landsretten lagde her afgørende vægt på, at begrebet kun var omtalt på hjemmesider med et aldersfilter, hvorefter man for at få adgang skulle indtaste sin fødselsdato og registrere sig med sin email­adresse. I den forbindelse påpegede landsretten, at selvom unge under 18 år gennem indtastning af en forkert fødselsdato kunne skaffe sig adgang til hjemmesiden, var det ikke muligt for dem at købe de ydelser, der omhandlede alkoholindtagelse, idet ydelserne skulle købes af en myndig person, hvilket blev kontrolleret manuelt af tiltaltes personale.

Dommen viser, at ikke al omtale af alkohol i reklamer rettet mod børn og unge under 18 år er forbudt, idet forbuddet i markedsføringslovens § 8, stk. 2, må anses for rettet mod grovere tilfælde, såsom opfordringer til egentlig druk. Dommen viser også, at markedsføring på hjemmesider med aldersfilter ikke anses for rettet mod børn og unge under 18 år, i hvert fald ikke så længe de pågældende er afskåret fra at købe de udbudte produkter.

Umiddelbart efter at dommen faldt, oplyste Forbrugerombudsmanden, at man anså dommen for forkert, og at han ville drøfte med Rigsadvokaten, om dommen skulle indbringes for Højesteret. Se Forbrugerombudsmandens kommentar her

Det er efterfølgende fremgået af dagspressen, at dommen ikke vil blive indbragt for Højesteret, og den må derfor anses for udtryk for gældende ret på området.