Dom fra Højesteret - brug af musikværker i tv-programmer fra eksterne produktionsselskaber

Højesteret har stadfæstet Østre Landsrets dom i en sag anlagt af DR og TV2 mod NCB vedrørende retten til brug af musikværker i tv-programmer leveret af eksterne produktionsselskaber. Sagen er en udløber af EU-Domstolens præjudicielle afgørelse fra april 2012, der ligesom Østre Landsrets dom tidligere er omtalt i IP/TMT Update.

Sagen handlede om, i hvilket omfang DR og TV2 kunne fremstille kopier (indspille) ophavsretligt beskyttede musikværker til brug for tv- og radioudsendelser. Ophavsretslovens § 31 giver under visse omstændigheder tv- og radiostationer denne ret, men spørgsmålet var om denne regel også kunne bruges, når DR og TV2 får produceret deres tv-programmer af eksterne produktionsselskaber.

NCB havde under sagen gjort gældende, at ophavsretslovens § 31 skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende regel i EU's Infosoc-direktiv. Østre Landsret foretog derfor en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen med henblik på at fastslå rækkevidden af direktivets regel. EU-Domstolen fastslog i 2012, at der gælder en række krav for, at undtagelsen kan påberåbes i forhold til eksterne produktionsselskaber - herunder særligt at produktionsselskabet skal handle på vegne af radio- eller fjernsynsvirksomheden eller være undergivet dennes ansvar.

Såvel Østre Landsret som Højesteret fastslog, at ophavsretslovens § 31 skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet, og at de af EU-Domstolen opstillede betingelser derfor skal være opfyldt, før undtagelsesreglen kan anvendes.

Da disse betingelser ikke var opfyldt, blev resultatet, at DR og TV2 ikke kan påberåbe sig undtagelsen i forhold til de eksterne tv-produktioner, som var omfattet af sagen, men må have en særskilt tilladelse fra rettighedshaverne. Sagen viser, at ophavsmænd og andre tredjemænd reelt skal stilles, som om det er DR eller TV2, som selv havde optaget programmet, før undtagelsen i § 31 kan påberåbes.

Sagen ændrer delvist den gældende retstilstand, fordi Højesteret i to domme fra november 2002 fortolkede undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde relativt bredt. Disse domme var dog fra før Infosoc-direktivet trådte i kraft.

Sagen blev for NCB ført af advokat Per Håkon Schmidt fra Plesner

Læs Højesterets afgørelse her.