EU-Domstolen fortolker begrebet "parodi" i ophavsretten

EU-Domstolen afsagde den 3. september 2014 sin afgørelse vedrørende fortolkningen af parodi-undtagelsen i InfoSoc-direktivet (direktiv 2001/29EF) art. 5(3)(k).

Sagen udsprang af en tvist mellem på den ene side Johan Deckmyn og Vrijheidsfonds VZW (Deckmyn) og på den anden side arvingerne efter Willebrord Vandersteen, som var ophavsmand til den belgiske tegneserie "Suske en Wiske" (på dansk Finn og Fiffi).

Til en nytårsreception i januar 2011 i byen Gent havde Deckmyn uddelt en kalender for 2011, hvori der var gengivet en tegning (parodi-tegningen), som lignede en tegning fra forsiden på et af hæfterne i serien "Suske en Wiske", som Willebrord Vandersteen skabte i 1991. På originaltegningen var hovedfiguren iklædt en hvid tunika og kastede mønter ud til personer, som samlede mønterne op. På parodi-tegningen var hovedfiguren erstattet med borgmesteren i Gent, og de personer, som samlede mønterne op, var mørkglødede personer med slør. Vandersteen-familien anlagde derfor retssag mod Deckmyn ved retten i Bruxelles, idet de gjorde gældende, at tegningen og dens udbredelse i offentligheden udgjorde en krænkelse af deres respektive ophavsrettigheder.

Den belgiske domstol valgte herefter at forelægge EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af begrebet "parodi".

EU-Domstolen udtalte, at "parodi" som væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for humor eller en latterliggørelse. Det er ikke en betingelse, at en parodi 1) skal have sin egen originale karakter ud over at præsentere synlige forskelle i forhold til det parodierede originalværk, 2) med rimelighed skal kunne tilskrives en anden person end ophavsmanden til selve originalværket, 3) skal ramme selve originalværket eller 4) skal angive kilden til det parodierede værk.

EU-Domstolen fandt dog, at det følger af formålene bag direktivet (3. og 31. betragtning), at anvendelse af undtagelsen om parodi i en konkret situation skal respektere en rimelig balance mellem på den ene side interesserne og rettighederne for rettighedshaverne og på den anden side ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, der påberåber sig undtagelsen om parodi.

Under sagen havde Vandersteen-familien gjort gældende, at parodi-tegningen indeholdte et diskriminerende budskab, idet figurerne på originalværket, som samlede mønter op, var blevet erstattet med mørkglødede personer med slør. Dette ville medføre, at originalværket ville blive forbundet med et negativt budskab. EU-Domstolen fandt, at det tilkom den belgiske domstol (den forelæggende ret) at vurdere, om tegningen udgjorde et brud på diskriminationsforbuddet pga. farve, race og etnisk oprindelse. Men EU-Domstolen udtalte også, at rettighedshavere under visse omstændigheder kan have en legitim interesse i, at et originalværk ikke forbindes med et negativt budskab.

Med EU-Domstolens afgørelse er det nu fastslået, at det er op til de nationale domstole at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne for en lovlig parodi er opfyldt, herunder om parodien er udtryk for en rimelig balance mellem rettighedshaverens legitime interesser og ytringsfriheden.

Afgørelsen kan læses her.