Cloud computing - i praksis

Plesner inviterer til seminar

Mandag den 2. november 2015
kl. 8.30-14.30 

Cloud computing giver virksomheder og offentlige myndigheder mange fordele i forbindelse med it-løsninger. Som ved enhver anden form for outsourcing skal der imidlertid tages de fornødne forholdsregler for at gardere organisationen mod kommercielle, sikkerhedsmæssige og ikke mindst juridiske risici.

Overladelsen af data til en ekstern part skal altid ske på en måde, der sikrer organistationen bedst muligt, f.eks. hvis tilsynsmyndigheder kommer på besøg, data kompromitteres, eller der opstår problemer med kontrakten.

På dette seminar vil Plesners hold af erfarne eksperter gennemgå de it- og persondataretlige aspekter, som man skal være opmærksom på ved brug af eksterne cloud-tjenester.

Formålet med seminaret er at give deltagerne de nødvendige redskaber til at identificere og håndtere de ofte vanskelige problemstillinger, der opstår, når cloud-kontrakter forhandles. Der vil i den forbindelse blive anvendt praktiske eksempler til at illustrere de mest aktuelle it- og persondataretlige udfordringer, som cloud computing giver anledning til.

Deltagerne får således en praktisk orienteret vinkel på emnet, som de kan trække på i deres hverdag.

Oplægsholdere

Målgruppe

Medarbejdere, som arbejder med eller overvejer brug af cloud-tjenester af enhver art, enten som kunde eller som udbyder. Seminaret er derfor bl.a. rettet mod IT-chefer, interne jurister/advokater, compliance-ansvarlige og andre medarbejdere, som arbejder med compliance i virksomheden.

Seneste nyt om Teknologi-, Medie- og Teleret (TMT)

Teknologi-, medie- og teleret (TMT)