Forretningshemmeligheder - bedre mulighed for håndhævelse ved misbrug

Den kommende lov om forretningshemmeligheder vil forbedre rettighedshaveres muligheder for at håndhæve deres rettigheder i tilfælde af uberettiget erhvervelse, videregivelse og brug af forretningshemmeligheder.

Den kommende lov om forretningshemmeligheder (læs mere her), vil ligesom det bagvedliggende direktiv (læs mere her) have til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder i Danmark. Loven kommer derfor til at indeholde en række forskellige bestemmelser vedrørende håndhævelse af rettigheder til forretningshemmeligheder i tilfælde af uberettiget erhvervelse, videregivelse og brug heraf.

Der vil efter den nye lov således være mulighed for iværksættelse af såvel midlertidige som permanente forbud og/eller påbud over for uberettiget brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, som vi kender det i dag.

Ifølge det bagvedliggende direktiv skal sådanne forbud og/eller påbud også kunne omfatte bl.a. forbud mod produktion, markedsføring og salg af varer, hvis karakteristika eller funktion i væsentlig grad drager fordel af de omhandlede forretningshemmeligheder, hvilket også er muligt i dag, men er hensigtsmæssigt at få præciseret. Ifølge det bagvedliggende direktiv skal det også være muligt at pålægge løbende tvangsbøder, hvis den krænkende part ikke efterkommer et meddelt midlertidigt eller permanent forbud og/eller påbud, hvilket ikke er muligt i dag.

Som vi tidligere har beskrevet (læs mere her), vil den nye lov også forbedre rettighedshavernes muligheder for at opnå erstatning, idet der ved opgørelsen heraf for fremtiden ikke alene vil kunne tages hensyn til det tab, rettighedshaveren har lidt, men også til den krænkende parts uberettigede fortjeneste ved at have foretaget den pågældende handling.

Selvom det bagvedliggende direktiv om forretningshemmeligheder på flere områder minder om og tydeligvis er inspireret af direktivet om håndhævelse af immaterialrettigheder (det såkaldte retshåndhævelsesdirektiv, der kan læses her), som dannede baggrund for de danske regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, indeholder direktivet om forretningshemmeligheder ingen tilsvarende regler om bevissikring ved uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder.

De nuværende regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, der giver rettighedshavere adgang til at anmode fogedretten om at foretage en slags "privat ransagning" hos en formodet krænker, er af stor praktisk betydning og udgør for mange rettighedshavere et meget brugbart og vigtigt redskab i forbindelse med sikring af bevis for krænkelser af immaterielle rettigheder. Disse regler kan imidlertid ikke anvendes til at sikre bevis for uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder.

Vanskelighederne ved at skaffe fornødent bevis for andres uberettigede erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder udgør i dag i praksis en af de væsentligste årsager til rettighedshaveres manglende muligheder for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder.

Udfordringen blev drøftet på et brugermøde den 30. januar 2017 hos Patent- og Varemærkestyrelsen, som i en koordinationsgruppe sammen med Justitsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet er i færd med at implementere det bagvedliggende direktiv i den kommende lov om forretningshemmeligheder. Koordinationsgruppen  blev på brugermødet opfordret til at overveje enten at udvide de eksisterende regler om bevissikring ved krænkelse af immaterielle rettigheder til også at omfatte forretningshemmeligheder eller at fastsætte selvstændige regler herom. Patent- og Varemærkestyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at det er noget, som koordinationsgruppen vil arbejde videre med.

Som tidligere nævnt forventes udkastet til den nye lov om forretningshemmeligheder at blive fremsat i april eller maj 2017, og vi følger implementeringsprocessen tæt.

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret