Chambers kårer Plesner til "Law Firm of the Year"

Det førende internationale ratingbureau Chambers and Partners har kåret Plesner til "Danish Law Firm of the Year 2017".

Plesner er kåret til "Law Firm of the Year" i Danmark på baggrund af interviews, som Chambers and Partners har gennemført med større virksomheder og advokatfirmaer. Kåringen er en hyldest til den høje faglige standard og service, som Plesner konstant formår at levere.

"Vi er særdeles stolte over at modtage anerkendelsen som Danmarks førende advokatfirma. Det er en ære, der først og fremmest skyldes, at vores klienter gang på gang vælger at betro os deres mest betydningsfulde opgaver. Den tillid er vi taknemmelige for, og vi vil gøre vores yderste for fortsat at levere innovativ og markedsledende rådgivning, så vi også fremover kan hjælpe vores klienter med at blive succesfulde," siger Tom Kári Kristjánsson, managing partner i Plesner.



I begrundelsen for kåringen af Plesner til "Law Firm of the Year" anfører Chambers bl.a. følgende:

"Firmly part of the elite group of legal practices in Denmark, Plesner has continued to impress across the breadth of its wide-ranging practice. Consistently receiving strong feedback, the firm occupies a top tier position in the majority of practice areas… Advices on all kinds of major deals involving the Danish market, including transactions and contentious issues, and both international and domestic issues."

Det er tredje gang, at Plesner kåres som "Danish Law Firm of the Year" af Chambers.

Om Chambers

Chambers and Partners har siden 1990 analyseret markedet for advokatrådgivning og dækker nu 185 forskellige jurisdiktioner. Analyserne af advokatmarkedet bliver udført af flere end 170 redaktører og researchere.


En uafhængig undersøgelse blandt 20.000 virksomhedsjurister på globalt plan placerer Chambers som det klart førende og mest betydningsfulde ratingbureau i advokatbranchen.

Læs mere om Chambers

Seneste insights

Flere insights