Anne-Sophies Dagbog

Min første måned som advokatfuldmægtig.

Uge 1

I størstedelen af min studietid har jeg haft blandede følelser omkring, hvordan livet mon ville være, når jeg blev færdiguddannet. En kombination af at glæde sig, men samtidig også bekymring. Bekymring for hvordan det hele vil gå, når jeg nu efter godt og vel 20 års skolegang, skal ud af de trygge rammer og være "voksen".

Denne bekymring har dog efter min start hos Plesner vendt sig til forventningens glæde. Endelig at få lov til at bruge min viden til noget konkret og at finde ud af, at jeg rent faktisk kan bruge alle de år på skolebænken til noget, er opløftende. Allerede i min første uge som advokatfuldmægtig har jeg hjulpet med at besvare mails til klienter, udformet svarskrift og endda sendt mit første brev ud af huset underskrevet "Anne-Sophie Truelsen, advokatfuldmægtig".

En ting, jeg lige må vænne mig til, er de røde streger. Nu havde jeg endelig lært, hvordan en eksamensopgave kunne udformes uden røde streger, og så starter jeg pludselig forfra. Al begyndelse er svær, og dette gælder selvfølgelig også, når man starter som advokatfuldmægtig. Men når min chef giver sig tid til at forklare mig fejlene, og fortæller mig hvordan jeg undgår dem, lærer jeg jo bare af dem. Og den vejledning synes jeg faktisk, de er rigtig gode til hos Plesner.

Min første uge
blev fredag afsluttet med et introarrangement for både de nye advokatfuldmægtige og Legal Interns. Introarrangementet startede med et oplæg af partner Thomas Holst Laursen og advokat Frederik von Barnekow. Oplægget handlede om advokatetik, klienthåndtering, viden- og kvalitetsarbejde − og anstændig påklædning.

Både Thomas og Frederik har arbejdet som advokater i henholdsvis London og New York, og det, der i oplægget især fangede min opmærksomhed, var netop muligheden for udstationering samt arbejde i udlandet. Jeg har altid forestillet mig, at gik man advokatvejen, kunne man stort set glemme alt om at arbejde i udlandet. Det var fedt at finde ud af, at det ikke var tilfældet. Måske skulle en udstationering i New York være et nyt mål for fremtiden?

Efter oplægget tog vi alle sammen ud og spiste på Madklubben og sluttede med en sjov tur i byen. Det var en utrolig hyggelig aften med god mad, vin og godt selskab. Og så fandt jeg da også ud af, at advokater rent faktisk godt kan tale om andre ting end juridiske problemstillinger og sager. Alt i alt har min første uge været god og utrolig lærerig. Jeg har fået et rigtig godt indblik i og indtryk af advokatverdenen, og jeg glæder mig til at se, hvad næste uge vil byde mig.

Uge 2

Min første rigtige mandag morgen var ikke så hård, som jeg i tidens løb ellers havde hørt, at den skulle være. Godt nok gik weekenden virkelig hurtigt, men jeg havde også haft rig mulighed for at få slappet ordentligt af uden dårlig samvittighed over manglende læsning, forberedelse eller opgaveskrivning.
Det var skønt! Weekenderne er specielle, har jeg altid hørt advokater sige, og nu forstår jeg hvorfor.

Fortrolighed er utrolig vigtigt i advokatbranchen. Dette blev understreget over for mig på min første dag som advokatfuldmægtig, og i min anden uge hos Plesner mærkede jeg, hvad det betød. Jeg skulle nemlig hjælpe til ved en fortrolig opgave. En opgave, hvor snak skulle foregå på et kontor bag lukkede døre. Opgaven blev lige 10 pct. mere spændende af den grund.

Når man starter et nyt sted, tænker man ofte på, hvordan frokosten vil forløbe. Hvem skal jeg spise med, hvornår skal jeg spise, ender jeg med at blive den person, der ligesom i amerikanske film spiser alene på
toilettet? Men det har vist sig, at disse bekymringer er fuldstændig unødvendige. Hver dag spørger mine kollegaer mig, om jeg vil med til frokost. Der er altid nogen at spise med, og det er super hyggeligt og en rigtig god måde at lære sine kollegaer bedre at kende.

Udover når vi spiser frokost, føler jeg også, at jeg kommer tættere ind på livet af mine kollegaer hver fredag morgen. Her er der nemlig morgenmad for afdelingen med lækkert morgenbrød, der indkøbes eller bages på skift. Morgenmaden går ikke ud på at snakke om, hvilke faglige opgaver, vi har lavet i ugens løb, men tværtimod hvilke private ting, der sker i vores liv. I fredags gik snakken på alt lige fra X-factor til babyseler. Det er utrolig hyggeligt, og man kommer hinanden ved.

Min anden uge er ikke endt helt som forventet. Fredag fik jeg pludselig hovedpine, ledsmerter, feber. Efter jeg havde grublet i mere end en time over, om jeg allerede i min anden uge kunne tillade mig at gå tidligt, tog jeg mig sammen og spurgte min chef. Selvfølgelig måtte jeg det. Som min chef sagde, kan man jo ikke selv styre, hvornår man bliver syg, og det har han ret i. Advokater er trods alt også mennesker. Så jeg tog tidligt hjem, og jeg håber virkelig, at den nye form for weekend uden dårlig samvittighed gør mig rask til mandag.

Uge 3

Weekenden gjorde mig desværre ikke rask, og mandag morgen blev jeg derfor nødt til at melde mig syg.
E-mail til begge mine chefer og opkald til omstillingen var nødvendigt for at jeg kunne kalde mig selv sygemeldt. Jeg var ikke glad for, at så mange skulle vide, at jeg allerede efter − kun − to uger som advokatfuldmægtig havde meldt mig syg, men sådan er proceduren nu engang.

Først onsdag var jeg tilbage på arbejde igen, klar til at lave en masse spændende og tidskrævende arbejde. Sagen var bare, at der ikke var specielt meget tidskrævende arbejde at kaste sig over. Jeg havde nok arbejde og opgaver til at fylde min dag ud, men opgaver der krævede "all-nighters" eller lignende, var der ikke noget af.

Dette kom bag på mig. Er advokater ikke kendt for at arbejde mindst 100 timer om ugen og spise aftensmad på kontoret tre-fire gange om ugen? Jo, sådan vil jeg mene, at det er for nogle advokater, men ikke i starten for førsteårs-fuldmægtige. Dette udtrykte partner Thomas Holst Laursen og advokat Frederik von Barnekow også i deres oplæg til introarrangementet. Som de sagde, er det helt normalt, at man i starten ikke er overbebyrdet med opgaver. Dette betyder ikke, at man er overflødig og ikke gør sit arbejde godt, det er blot en del af startfasen. Så jeg tager det helt med ro. Det tidskrævende arbejde skal nok komme.

I forbindelse med
al min spekulation over, hvorvidt jeg kunne tillade mig at melde mig syg, og om det var helt normalt, at opgaverne ikke ligefrem væltede ned over mig, har jeg haft stor gavn af min vejleder. Hos Plesner får man som ny advokatfuldmægtig tilknyttet en vejleder, der oftest er en anden- eller tredjeårs-fuldmægtig. Man bruger sin vejleder til at få svar på spørgsmål af praktisk, faglig og social karakter. Jeg har brugt min vejleder rigtig meget og har haft stor glæde af det. Jeg føler mig lidt mere bekvem ved at stille de måske lidt dumme, irriterende spørgsmål til min vejleder, som er tredjeårs-fuldmægtig, fremfor eksempelvis min chef.

Min tredje uge sluttede med Plesners pokerturnering, hvor alle tilmeldte Plesner-medarbejdere dystede mod hinanden med legepenge. Jeg havde aldrig prøvet at spille poker før, men turneringen gik på trods af dette bedre end forventet. Jeg røg i hvert fald ikke ud som den første. Efterfølgende var der fredagsbar med bordtennis, bordfodbold og øl og vin. Det var en rigtig sjov aften, hvor der blev fortalt en masse sjove røverhistorier. En super god måde at lære sine kollegaer fra hele Plesner bedre at kende.

Uge 4


Mandag morgen
var jeg dejlig veludhvilet efter en skøn weekend, hvor jeg havde oplevet en anden stor gode ved livet som advokatfuldmægtig; jeg havde fået min første løn. Lige pludselig kunne jeg gå på café, arrangere rejser og købe tøj med god samvittighed og uden et opkald fra min bankrådgiver i slutningen af måneden. Det var dejligt!

Inden jeg startede som fuldmægtig, var jeg godt klar over, at advokater generelt klæder sig pænt og anstændigt i jakkesæt, pæne kjoler og skjorter, og at cowboybukser, korte nederdele og shorts ikke er passende. Det kom dog alligevel bag på mig, hvor lidt af mit tøj, jeg egentlig kunne bruge. En shoppetur i weekenden var derfor meget nødvendig, eller det bildte jeg i hvert fald mig selv ind.

Tirsdag morgen lå der en stor kuvert i mit dueslag fra Københavns Byret − min autorisation som fuldmægtig var i hus. Jeg havde bestået prøven − ingen pletter på min straffeattest og ingen gæld til det offentlige over 50.000 kr. Nu kunne jeg for alvor kalde mig selv advokatfuldmægtig.

Inden jeg begyndte
hos Plesner, vidste jeg godt, at det er et sted med mange store og betydningsfulde klienter, og at perfektion, professionalisme og dygtiggørelse derfor er utrolig vigtigt. Men at der bliver lagt så meget tid og kræfter i hele tiden at udvikle viden, at forbedre og ajourføre sig, det vidste jeg ærligt talt ikke. Mit arbejde som advokatfuldmægtig består derfor ikke kun i at hjælpe og rådgive klienter, men også i en masse interne sager og opgaver, der hjælper Plesner med fortsat at være fremadstræbende, professionelle samt dygtige.

Hos Plesner er der tradition for, at de nye advokatfuldmægtige arrangerer en såkaldt juristfest. Efter en smule diskussion blev vi i denne uge endelig enige om, at temaet til dette års juristfest skulle være gallafest i 20'er-stil; pigerne i lange kjoler, og mændene i deres stiveste puds. Måske vil aftenen endda byde på en lille Les Lanciers … Jeg glæder mig allerede.

Faktisk har min første måned hos Plesner været utrolig spændende, lærerig og udfordrende. Jeg må faktisk indrømme, at mit indtryk af Plesner kun er blevet bedre efter min start som advokatfuldmægtig. En varm velkomst, et højt fagligt niveau, spændende opgaver, søde kollegaer er blot en lille del af, hvad jeg har oplevet, siden jeg begyndte 1. februar. Jeg er derfor overbevist om, at jeg nok skal få nogle spændende og udfordrende år som advokatfuldmægtig hos Plesner.