Antikorruption

Vores antikorruptions team besidder en unik praktisk og teoretisk erfaring. Vi baserer vores rådgivning på et indgående kendskab til den stadig mere komplekse og detaljerede lovgivning og til myndighedernes ageren på området.

I disse år bliver lovgivningens rammer for korruption og bestikkelse afprøvet ved de danske domstole. Korruption eller bestikkelse kan således have alvorlige konsekvenser for virksomheder i form af forringelse af omdømme, driftsforstyrrelser og risiko for betydelige bøder og erstatningskrav. Virksomhederne bør således have et klart billede af deres eksponering over for korruption i alle dele af organisationen og tilrettelægge generelle antikorruptions- og markedsføringspolitikker for området.

Mange danske virksomheder er aktive i udlandet og er derfor yderligere eksponeret over for forskellige markedsvilkår og reguleringer af korruption. Det øgede internationale fokus på korruption har betydet, at danske virksomheder også kan være omfattet af forskellige regelsæt rundt om i verden.

Et selskab behøver ikke at have en særlig betydelig tilstedeværelse i UK eller USA for at være omfattet af de gældende regler i disse lande. I UK trådte en ny lov om bekæmpelse af korruption, UK Bribery Act 2010, i kraft 1. juli 2011. Efter disse regler omfatter antikorruptionsloven alt undtagen enkeltstående transaktioner. Så selvom man kun lejlighedsvis sælger noget til nogen i UK, er man omfattet af reglerne. Det samme kan være tilfældet, hvis man f.eks. har holdt bestyrelsesmøder på britisk jord, eller hvis en dansk virksomhed har et datterselskab i UK, som har arbejdet på vegne af moderselskabet.

En række danske virksomheder med eksempelvis et amerikansk moderselskab er desuden omfattet af den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act ("FCPA"), der indeholder et forbud mod bestikkelse af udenlandske embedsmænd.

Det kan være nødvendigt for en række danske virksomheder, der opererer i UK eller USA, at have interne retningslinjer og programmer for at forhindre og forebygge bestikkelse. Mange virksomheder har således brug for at udarbejde eller opdatere deres interne retningslinjer og/eller programmer.

Plesner håndterer den praktiske etablering og implementering af en antikorruptionspolitik, f.eks. overholdelse af principperne i FNs konvention mod korruption, udarbejdelse af Codes of Conduct, compliance undervisning og implementering, udarbejdelse af klausuler i kontrakter, inklusive misligholdelsesbestemmelser, information på hjemmeside, større anti-korruptionsprogrammer samt oprettelse af whistleblower-ordninger.

Vi tager gerne et indledende uforpligtende møde om virksomhedens eksponering for korruptionsrisici både inden for virksomheden og over for samarbejdspartnere og de rette juridiske foranstaltninger.

Vi rådgiver også om, hvordan man håndterer en intern advokatundersøgelse ved mistanke om korruption, eventuelt i samarbejde med revisor eller andre relevante eksperter. Vi har desuden et omfattende internationalt netværk og samarbejde med internationale specialister inden for området.

Seneste nyt om Corporate Compliance

Corporate Compliance