Generationsskifte

Plesner bistår en række af de familieejede koncerner i Danmark i relation til deres generationsskifteovervejelser og sikrer i den forbindelse, at samtlige relevante faktorer inddrages i overvejelserne.

Enhver virksomhedsejer må forholde sig til, hvad der skal ske den dag, hvor virksomhedsejeren ikke længere kan drive virksomheden videre selv.
  

I disse overvejelser vil det ofte spille ind, om virksomhedsejeren har familiemedlemmer eller nære medarbejdere, som kan træde i virksomhedsejerens sted som led i et generationsskifte.

Et succesfuldt generationsskifte forudsætter, at virksomhedsejeren foretager grundige overvejelser, hvor der tages hensyn til en lang række faktorer, herunder til familien, virksomhedens økonomi og medarbejdere, de skatte- og afgiftsmæssige rammer samt arveretlige forhold.

Vi yder typisk bistand i et samarbejde med familiernes revisorer og banker, så det samlede produkt til familierne bliver en robust og langsigtet helhedsplan, der skaber ro om virksomhedens ejer- og ledelsesforhold mange år ud i fremtiden.

Vores partnere

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter