Alle EU-lande på nær Polen, Spanien og Kroatien. I opstartsfasen vil dog ikke alle lande deltage. Se mere nederst på denne
side
Læs svaretLuk
4) Vil UPC og det nye enhedspatent påvirke mine aftaler, eksempelvis licensaftaler?
Ja, dette er meget sandsynligt. Se mere på vores side vedrørende UPC og aftaler
her
Læs svaretLuk
Spørgsmål vedrørende enhedspatentet
5) Hvad er et enhedspatent, og hvad er forskellen fra et europæisk patent?
Et enhedspatent er et europæisk patent med ensartet retsvirkning. Den primære forskel fra et traditionelt, europæisk patent er, at enhedspatentet har samme virkning overalt, hvor det er gældende, og dermed ikke kan overdrages med virkning kun for enkelte lande. Enhedspatentet kan heller ikke kendes ugyldigt kun for enkelte lande, men kun med virkning for alle lande, hvor det er gældende. En sag om krænkelse og ugyldigkendelse af et enhedspatent kan kun anlægges ved UPC, hvorimod traditionelle, europæiske patenter kan tages ud af UPC-ordningen (såkaldt opt-out). Læs mere om enhedspatentet
her og om fravalgsordningen
her.
Læs svaretLuk
6) Hvordan søger jeg om enhedspatent?
Et enhedspatent ansøges ved EPO på samme måde som et traditionelt, europæisk patent, og der er ikke i ansøgningsprocessen nogen forskel fra, hvad der gælder i dag. Ansøgeren skal blot inden en måned efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen om meddelelsen af patentet anmode EPO om, at han ønsker, patentet skal have ensartet retsvirkning.
Enhedspatentbeskyttelse kan kun gives et europæisk patent, der er meddelt med ens patentkrav for alle lande, der deltager i ordningen. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at Polen i denne sammenhæng stadig regnes som et deltagende medlemsland, uanset at enhedspatentet konkret ikke vil komme til at gælde i Polen, fordi Polen ikke har ratificeret UPC-aftalen. Med andre ord skal Polen være designeret ifølge et europæisk patent, der skal blive til et enhedspatent, uanset at enhedspatentet ikke i sig selv kommer til at gælde i Polen.
Enhedspatentbeskyttelse kan kun opnås for europæiske patenter, der er meddeles på datoen, hvor ordningen træder i kraft, eller senere. Dette betyder, at eksisterende patenter, der allerede er udstedt, ikke vil kunne blive omfattet af enhedspatentbeskyttelsen. Afdelte ansøgninger, der endnu ikke er udstedt, kan derimod godt opnå enhedspatentbeskyttelse, hvis de først udstedes efter, ordningen træder i kraft. Det kan derfor være en god idé allerede nu at overveje, om visse dele af en ansøgning skal afdeles og fremmes til udstedelse allerede nu, mens andre dele "gemmes", til ordningen træder i kraft, så de kan blive omfattet af enhedspatentordningen.
Læs svaretLuk
7) Hvad koster det i gebyrer at have et enhedspatent?
Til forskel fra traditionelle, europæiske patenter skal der for et enhedspatent kun betales fornyelsesgebyrer til EPO. Der skal ikke samtidig betales gebyrer til nationale patentmyndigheder, hvor enhedspatentet er gældende. Fornyelsesgebyrerne er fastsat sådan, at de svarer til, hvad det vil koste at have et traditionelt, europæisk patent i de fire lande, hvor der i dag sættes flest europæiske patenter i kraft (Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Holland), selvom enhedspatentet kan gælde i op til 25 lande.
En oversigt over gebyrernes størrelse kan findes
her.
Læs svaretLuk
8) Skal et enhedspatent oversættes til sprogene i de lande, hvor det skal gælde?
Når enhedspatentet er fuldt indfaset, skal det ikke oversættes til sprogene i de lande, hvor det skal gælde. Dette er i større eller mindre omfang tilfældet med det traditionelle, europæiske patent. Enhedspatentet skal som udgangspunkt kun findes på et af EPO's officielle sprog (engelsk, tysk eller fransk), dog med patentkravene på alle disse sprog.
I en overgangsperiode på maksimalt 12 år vil enhedspatentet dog altid skulle findes på engelsk, enten som meddelt eller i en oversættelse.
Med enhedspatentet etableres der en godtgørelsesordning, hvorefter det er muligt for fysiske personer, små og mellemstore virksomheder samt universiteter og lignende at få godtgjort visse af deres oversættelsesudgifter, hvis de indgiver ansøgning på et EU-sprog, der ikke er et officielt EPO-sprog.
Man skal være opmærksom på, at enhedspatent på ansøgningsstadiet stadig skal oversættes i mange lande, hvis man ønsker, at ansøgningen skal have provisorisk beskyttelse, jf. nedenfor.
Læs svaretLuk
9) Hvordan forholder den nye patentordning sig til provisorisk beskyttelse, det vil sige beskyttelse før patentet udstedes?
Der er ingen forskel med hensyn til provisorisk beskyttelse i forhold til det nuværende system. Der kan således stadig opnås provisorisk beskyttelse for europæiske patentansøgninger ved at indgive oversættelser i overensstemmelse med EPK, artikel 67. Dette gælder både i forhold til de traditionelle, europæiske patenter og i forhold til de nye enhedspatenter.
Man skal dog være opmærksom på, at der ikke gælder nogen særlig ordning for enhedspatenter, der på ansøgningsstadiet ikke adskiller sig fra en traditionel, europæisk patentansøgning. Der vil altså stadig skulle indgives oversættelse af patentkravene til de respektive patentmyndigheder i de lande, hvor oversættelse er et krav for at opnå provisorisk beskyttelse, som det er tilfældet i Danmark.
Læs svaretLuk
10) Er supplerende beskyttelsescertifikater omfattet af den nye ordning?
Ja. Har du et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt af de danske myndigheder med et traditionelt, europæisk patent som grundpatent, kan der også anlægges sag ved UPC vedrørende krænkelse af certifikatet, ligesom der i overgangsperioden på syv år (med mulighed for forlængelse med op til yderligere syv år) også vil kunne anlægges sag ved de nationale domstole. Det samme gælder søgsmål vedrørende ugyldigkendelse af certifikatet, eksempelvis ugyldigkendelse af certifikatet med henvisning til, at grundpatentet er ugyldigt.
Supplerende beskyttelsescertifikater udstedt på grundlag af nationale patenter vil dermed ikke være omfattet af ordningen.
Det er uklart, hvordan supplerende beskyttelsescertifikater forholder sig til det nye enhedspatent. Det er klart, at der ikke p.t. kan udstedes ét supplerende beskyttelsescertifikat, der har virkning for alle EU-lande (et "enhedscertifikat"). Derimod kan man muligvis godt bruge et enhedspatent som grundpatent til at få udstedt certifikater i de enkelte lande. Der skal i så fald udstedes ét certifikat for hvert land, hvor enhedspatentet er gældende, og hvor man ønsker beskyttelse. Spørgsmålet er imidlertid forbundet med megen usikkerhed.
Læs svaretLuk
11) Hvordan forholder den nye ordning sig til dobbeltpatentering?
Den nye ordning ændrer ikke ved reglerne om dobbeltpatentering; og det vil fortsat være op til national lovgivning at afgøre, om der skal tillades et nationalt patent eller en national brugsmodel med samme indhold som et europæisk patent, jf. EPK, artikel 139, stk. 3, sådan som det tillades i Danmark.
I det fremtidige system kan der altså godt opnås et nationalt, dansk patent udstedt af Patent- og Varemærkestyrelsen med samme indhold som et traditionelt, europæisk patent eller et enhedspatent.
Derimod forbyder enhedspatentforordningens artikel 4, stk. 2, udtrykkeligt, at der kan opnås både et traditionelt, europæisk patent og et enhedspatent med det samme indhold.
Læs svaretLuk
Spørgsmål om den fælles patentdomstol (UPC)
12) Hvad indebærer UPC?
Den fælles patentdomstol indebærer, at der etableres en fælles, europæisk domstol, der får enekompetence til at træffe afgørelser i patentsager, i krænkelsessager og ugyldighedssager vedrørende traditionelle, europæiske patenter og de nye enhedspatenter samt relevante supplerende beskyttelsescertifikater. Sager om foreløbige afgørelser (bevissikring, midlertidige afgørelser om forbud og påbud m.v.) vil også være omfattet af UPC's enekompetence.
Herudover får UPC kompetence til at prøve afgørelser truffet af EPO i relation til dets administration af det nye enhedspatent, eksempelvis en EPO-afgørelse, der nægter at give et europæisk patent ensartet retsvirkning.
UPC får ikke en generel adgang til at prøve EPO's afgørelser. En sådan mulighed vil fortsat ikke eksistere.
Sager, der ikke vil være omfattet af UPC's kompetence, vil eksempelvis være sager om berettigelse, det vil sige sager om, hvem der er den retmæssige ejer af et europæisk patent eller en europæisk patentansøgning.
Læs svaretLuk
13) Hvordan er UPC organiseret?
UPC består af en førsteinstansdomstol, en appeldomstol samt et registreringskontor. Førsteinstansdomstolen har en central afdeling samt et antal lokale og regionale afdelinger.
Den centrale afdeling har hjemsted i Paris og underafdelinger i London og München. Den centrale afdeling skal primært behandle sager vedrørende ugyldigkendelse samt anerkendelsessøgsmål om ikke-krænkelse. Sagerne ved den centrale afdeling fordeles efter den internationale patentklassifikation fra WIPO. Underafdelingen i London skal behandle sager vedrørende menneskelige fornødenheder samt vedrørende kemi og metallurgi (hvilket primært vil omfatte sager vedrørende lægemidler), mens underafdelingen i München skal behandle sager vedrørende mekanik, belysning, opvarmning, våben og sprængning. Hjemstedet i Paris behandler de øvrige sager.
De lokale og regionale afdelinger skal primært behandle sager vedrørende krænkelse. Et land behøver ikke oprette en lokal afdeling, hvilket indebærer, at krænkelsessager vedrørende dette land skal anlægges ved den centrale afdeling. Flere lande kan også gå sammen og skabe en regional afdeling, der er fælles for disse lande. Denne mulighed er p.t. kun benyttet af de baltiske lande, der har dannet en afdeling sammen med Sverige. Der oprettes en dansk afdeling.
Uanset om en sag afgøres af den centrale afdeling eller de lokale afdelinger, kan en afgørelse have virkning i alle lande, der deltager i UPC.
Appeldomstolen og Registreringskontoret har hjemsted i Luxembourg.
Læs svaretLuk
14) Hvad koster det at føre en sag ved UPC, og er det billigere end det eksisterende system?
Formentlig vil det være væsentligt dyrere at føre en sag ved UPC, hvis man sammenligner med én sag ved en national domstol. Dette skyldes, at procesordningen ved UPC stiller meget store krav til sagens forberedelse. En sagsøger vil være nødt til at fremlægge alle sine beviser og argumenter i stævningen; og en sagsøgt vil være nødt til at fremlægge alle sine beviser og argumenter i svarskriftet (et såkaldt "front-loaded" system).
Der er kun begrænsede muligheder for at fremlægge nyt processtof (nye beviser og påstande) efterfølgende eller i en eventuel appelsag. Dette adskiller sig fra en dansk sag, hvor det er muligt at starte ud med ét argument og så ændre argumentationen undervejs afhængigt af modpartens bevisførelse. Ved UPC skal al processtoffet med fra starten, hvis man vil være sikker på ikke senere at miste muligheden for at bruge et bevis eller et argument. En sagsøger skal således bruge længere tid på at forberede sagen end i dansk ret, og en sagsøgt bør begynde at arbejde med et forsvar allerede fra det tidspunkt, hvor der er mistanke om, at der kan være en risiko for at blive sagsøgt.
Derimod vil det formentlig være billigere at føre én sag ved UPC frem for at skulle føre adskillige sager ved flere forskellige nationale domstole, hvilket de facto er retsstillingen nu, hvis man vil have dom for patentkrænkelse eller ugyldigkendelse af et patent i flere forskellige lande. Formentlig vil UPC komme til at koste, hvad der svarer til 3-4 almindelige sager på grund af det "front-loadede" system beskrevet ovenfor.
Som noget nyt i forhold til det danske system, får man som potentielt sagsøgt ved UPC mulighed for at indlevere et såkaldt beskyttelsesbrev, jf. nedenfor om dette.
Læs svaretLuk
15) Er der retsafgifter forbundet med sagsanlæg ved UPC?
Ja. For at anlægge en sag ved UPC skal der betales en retsafgift, der består af en fast del, der afhænger af sagens type, og - for visse sagstyper - en variabel del, der afhænger af sagens værdi. For krænkelsessager skal der således betales en grundafgift på € 11.000 og en variabel afgift på op til € 325.000 afhængig af sagens værdi. For ugyldighedssager skal der betales en fast afgift på € 20.000.
For modpåstande om ugyldigkendelse i en krænkelsessag, skal der som for krænkelsespåstanden betales en grundafgift på € 11.000 samt en variabel afgift. Dog er den samlede afgift for modpåstanden om ugyldigkendelse maksimeret til € 20.000. Dette skal sammenholdes med, at det i dansk ret ikke er forbundet med retsafgift at nedlægge en modpåstand om ugyldigkendelse.
Derimod er der ikke retsafgifter forbundet med at fravælge UPC's kompetence vedrørende traditionelle, europæiske patenter. Dette var oprindeligt planen, men er blevet taget af bordet, så der ikke skal betales afgift for at fravælge UPC's kompetence.
Se udkastet til regelsættet om UPC's retsafgifter i den affattelse, som forventes at blive den endelige,
her.
Læs svaretLuk
16) Hvordan er mulighederne for at få dækket mine sagsomkostninger ved UPC, og hvad er risikoen for at skulle betale sagsomkostninger, hvis jeg taber min sag?
Ligesom i dansk ret indeholder UPC-aftalen en regel, hvorefter taberen som hovedregel skal betale modpartens udgifter forbundet med sagen, herunder udgifter til advokatbistand m.v.
Det er dog kun "rimelige og forholdsmæssigt afpassede" omkostninger, den vindende part kan kræve dækket af taberen. Der er fastsat et loft over, hvor meget der kan kræves dækket i forhold til sagens værdi. Dette udgør således et maksimum for, hvad der kan kræves dækket.
Det seneste udkast til reglerne om omkostningsloftet kan findes
her.
Læs svaretLuk
17) Er der mulighed for retshjælp ved UPC?
Ja. Fysiske personer har efter ansøgning mulighed for at få dækket de fleste former for omkostninger, der er forbundet med en sag ved UPC, hvis han er ude af stand til at afholde de omkostninger, der er forbundet med en sag, og der er en rimelig udsigt til, at han kan få medhold i sagen.
Virksomheder har ikke generelt mulighed for at få retshjælp, men små og mellemstore virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og lignende har ligesom fysiske personer mulighed for at få godtgjort visse oversættelsesomkostninger vedrørende ansøgning om enhedspatent, jf. nedenfor vedrørende oversættelse af enhedspatentet.
Læs svaretLuk
18) Hvordan fungerer fravalgsordningen ("opt-out")?
Fravalgsordningen giver mulighed for at tage et traditionelt, europæisk patent ud af ordningen, sådan at der ikke kan anlægges sager ved UPC vedrørende patentet. Dette er kun muligt for de traditionelle, europæiske patenter, derimod er det ikke muligt for enhedspatenterne. Denne mulighed står åben i mindst syv år efter ordningens ikrafttræden, og der er mulighed for, at den kan forlænges i yderligere syv år. En indgivet anmodning vil dog fravælge UPC's kompetence for hele patentets levetid. En anmodning om fravalg kan kun indgives, så længe der ikke er anlagt en sag ved UPC vedrørende patentet. Har man fravalgt ordningen, kan fravalget dog tilbagekaldes, så patentet igen er omfattet af ordningen. Tilbagekaldes kan dog ikke ske, hvis der allerede er anlagt en sag ved en national domstol vedrørende patentet.
I en periode på mindst 3-4 måneder inden ordningen træder i kraft, vil det være muligt at indgive anmodninger om fravalg til UPC.
Der er ingen retsafgift forbundet med at tage patentet ud af ordningen.
Læs mere om fravalgsordningen
Læs svaretLuk
19) Skal jeg tage mit europæiske patent ud af ordningen?
Dette kan der ikke svares generelt på. Spørgsmålet må overvejes grundigt for det enkelte patent og det enkelte produkt, det beskytter, og det konkrete marked.
Det vigtigste at være opmærksom på er, at det ved UPC bliver meget lettere at håndhæve et patent i 25 lande på en gang. På den anden side bliver det også lettere for konkurrenter at få patentet erklæret ugyldigt med tilsvarende virkning. Begge disse forhold må overvejes.
Der er ikke noget krav om, at en hel patentfamilie skal være inde i ordningen eller stå uden for. Man kan således vælge en strategi, hvor afdelte eller udskilte ansøgninger tages ud af systemet, mens andre ansøgninger fortsætter i systemet. Ligeledes kan man vælge at lade nogle ansøgninger fortsætte i de nationale systemer, som nationale patenter eller brugsmodeller, jf. også ovenfor vedrørende dobbeltpatentering.
Endnu kendes ikke effektiviteten af ordningen, og hvordan procesreglementet vil blive administreret.
Læs svaretLuk
20) Hvilke patenter er omfattet af den nye patentordning?
Enhedspatenter og traditionelle, europæiske patenter, der ikke er taget ud af ordningen, og dertil knyttede supplerende beskyttelsescertifikater vil være omfattet af den nye patentordning. Nationale patenter og nationale brugsmodeller vil derimod aldrig være omfattet af ordningen. Supplerende beskyttelsescertifikater knyttet til nationale patenter vil heller ikke være omfattet af ordningen.
Læs svaretLuk
21) Skal sager mod danskere og danske virksomheder anlægges i Danmark under den nye ordning?
Nej. Ganske vist får UPC en lokal afdeling i Danmark, og de nye regler indebærer også en mulighed for, at danskere kan blive sagsøgt ved den, men der er ingen garanti for, at dette altid er tilfældet. Hvis den danske virksomhed har haft aktiviteter i udlandet, eksempelvis salg af produkter i et andet land, så kan patenthaveren også vælge at anlægge sag der.
Læs svaretLuk
22) Hvordan adskiller sager ved UPC sig fra sager ved danske domstole?
Først og fremmest adskiller sagen sig ved, at forberedelsen bliver mere koncentreret omkring stævningen og svarskriftet, et såkaldt "front-loaded" system. Der bliver kun begrænsede muligheder for at inddrage nye argumenter senere. Dette stiller store krav til parternes forberedelse, ikke mindst til sagsøgte, der som udgangspunkt kun vil have tre måneder til at komme med sit svarskrift med al bevisførelsen.
For det andet adskiller sagerne sig ved, at der forventes at kunne afsiges dom i første instans inden for et år, hvilket sjældent er tilfældet ved danske domstole. Dette indebærer, at der ikke kan forventes udsættelse af frister i samme omfang som i danske sager, samt at tidsfristerne generelt bliver kortere.
For det tredje vil hovedforhandlingen ved UPC adskille sig fra en mundtlig forhandling ved en dansk domstol. Dels forventes sagen at kunne gennemføres på kun én dag. Dels må det forventes, at dommeren vil være meget mere aktiv end i danske sager. Det sidste vil formentlig også gælde i relation til sagsforberedelsen, hvor retten i højere grad end i danske sager må forventes at ville opfordre parterne til at fremlægge beviser m.v. Der er ikke syn og skøn, som vi kender det fra dansk ret, men regelsættet rumme mulighed for, at retten kan udpege eksperter til at belyse sagen.
Læs svaretLuk
23) Hvilket sprog skal anvendes i sagerne?
Dette afhænger af, hvor sagen anlægges, og hvilket sprog de enkelte lande har valgt for de enkelte afdelinger. Sager i den danske afdeling kan versere på dansk eller engelsk. Som udgangspunkt er det sagsøgeren, der vælger sproget, hvis der er flere muligheder. Dette betyder også, at man som sagsøgt ikke har nogen garanti for, at man bliver sagsøgt på et sprog, man forstår.
Læs svaretLuk
24) Hvor lang tid kommer en sag til at vare?
Der lægges op til et system, hvor sagerne behandles hurtigere end i Danmark. Således regner man med, at en sag i første instans kan klares på under et år. Der lægges op til et såkaldt "front loaded" system, hvor beviser og anbringender m.v. skal være på plads allerede fra sagens start, og hvor man ikke - som i danske retssager - kan komme med materialet løbende under forberedelsen.
Læs svaretLuk
25) Hvilke dommere vil medvirke?
I sager om patentkrænkelse vil der medvirke tre juridiske dommere ved nationale afdelinger, og eventuelt en teknisk sagkyndig lægdommer, hvis en af parterne eller retten ønsker dette. I sager om ugyldigkendelse af patenter vil der altid medvirke to eller tre juridiske dommere foruden en teknisk sagkyndig dommer.
Læs svaretLuk
26) Hvem kan møde for UPC?
Parter i sager ved UPC skal være repræsenteret ved en mødeberettiget partsrepræsentant. Det er ikke muligt at agere som selvmøder. Partsrepræsentanten kan være en advokat i et land, der deltager i UPC-aftalen, eller en europæisk patentagent. Sidstnævnte dog kun, hvis denne opfylder nogle særlige kvalifikationskrav, herunder eksempelvis har et European Patent Litigation Certificate. En dansk repræsentant kan godt møde for afdelinger i andre lande, ligesom advokater i andre lande kan møde for den danske afdeling.
Dog kan en part altid selv indgive anmodninger om fravalg af UPC's kompetence uden at være repræsenteret af en partsrepræsentant.
De nærmere regler om kvalifikationerne for at kunne møde for UPC som patentagent er fastsat i EPLC-regelsættet (seneste udkast), der kan findes
her.
Læs svaretLuk
27) Vil UPC også have kompetence i sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud?
Ja. UPC's kompetence omfatter også sager om foreløbige retsmidler, herunder midlertidige afgørelser om forbud og påbud samt bevissikring, arrest og lignende. Dog er det for så vidt angår traditionelle, europæiske patenter muligt at fravælge UPC's kompetence, jf. ovenfor, ligesom der i en overgangsperiode også kan anlægges sag ved de nationale domstole sideløbende med UPC.
Læs svaretLuk
28) Hvilken lovgivning vil UPC skulle anvende?
Med patentordningen harmoniseres i vidt omfang reglerne om patentkrænkelse i aftalen om en fælles patentdomstol (UPC-aftalen). Aftalen indeholder således en række regler om patentkrænkelse, herunder middelbar patentkrænkelse samt indskrænkninger i patentretten. Disse regler vil UPC skulle anvende, uanset hvor en krænkelse har fundet sted.
Vedrørende spørgsmål om ugyldighed vil UPC i vidt omfang skulle basere sine afgørelser herom på reglerne i Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Dette gælder navnlig spørgsmålene om ugyldighed på grund af manglende nyhed, opfindelseshøjde, manglende basis og ulovlig udvidelse.
I en række tilfælde vil UPC skulle anvende EU-ret og national ret. EU-ret vil eksempelvis være relevant i relation til supplerende beskyttelsescertifikater, der er reguleret af EU-forordninger. National ret kan komme på tale eksempelvis vedrørende regulatoriske forhold af betydning for krænkelsesspørgsmålet samt vedrørende spørgsmål om eksistensen af en forbenyttelsesret.
Læs svaretLuk
29) Hvordan foregår bevissikring ved den fælles patentdomstol?
Afgørelsen om bevissikring træffes af UPC, og afgørelsen specificerer bevissikringens nærmere omfang. Udførelsen af selve bevissikringsforretningen overlades i vidt omfang til en udpeget sagkyndig, der skal være uafhængig af den, der anmoder om bevissikring. Dette kan være en national myndighedsperson (eksempelvis en foged), men behøver ikke være det. Formentlig vil bevissikringer, der skal foretages i Danmark, blive gennemført ved, at der foruden sagkyndige eksperter udpeges en foged, således at forretningen i praksis kan gennemføres som efter de danske regler. Der er dog ikke nogen garanti for, at dette altid vil blive tilfældet. I engelsk ret foretages bevissikringsforretninger eksempelvis af advokater (der skal være uafhængige af rekvirenten). Det er ikke utænkeligt, at nogle sagsøgere vil forsøge at få udpeget andre til at gennemføre forretningen, end hvad der ville følge af de danske regler.
Læs svaretLuk
30) Kan licenstagere anlægge søgsmål?
I modsætning til dansk ret er licenstagere ikke som udgangspunkt søgsmålsberettigede. Det er de kun, hvis de er eksklusive licenstagere. Simple licenstagere er kun søgsmålsberettigede, hvis dette er aftalt.
Læs svaretLuk
31) Kan jeg risikere, at UPC fastslår, at et patent er krænket, før det er afgjort, om det er gyldigt?