Vores historie

Plesner blev grundlagt i 1918 og er løbende vokset i kraft af en række fusioner af førende, danske advokatfirmaer.

Vi arbejder dedikeret på at være ubestridt markedsleder og det foretrukne valg for de mest krævende klienter, når deres væsentlige aktiver er i spil, og de har brug for rådgivning særligt i forbindelse med større transaktioner, strategisk-juridiske problemstillinger og kompleks konfliktløsning.

Markante begivenheder i Plesners historie

  • 2009 - Plesner Svane Grønborg skifter navn til Plesner
  • 2004 - Plesner Svane Grønborgs medarbejdere samles i det nybyggede domicil "Kobbertårnet" på Amerika Plads 37 – og Plesner anvendes som logo og kaldenavn
  • 2000 - Plesner Svane Grønborg dannes ved en fusion af advokatfirmaerne O. Bondo Svane og Plesner & Grønborg
  • 1997 - Plesner & Grønborg dannes ved en fusion af advokatfirmaerne Plesner & Lunøe og Koch-Nielsen & Grønborg
  • 1990 - Koch-Nielsen & Grønborg dannes ved en fusion mellem advokatfirmaerne la Cour & Koch-Nielsen og Bornstein & Grønborg
  • 1989 - Plesner & Lunøe dannes ved en kontorsammenslutning af advokatfirmaerne Holm-Nielsen & Plesner og Lunøe & Partnere
  • 1987 - Lunøe & Partnere bliver fællesnavn for en række mindre advokatfirmaer, inkl. firmaet stiftet af Svend Lunøe og Carl Ricard
  • 1967 - Robert Koch-Nielsen indtræder som partner i advokatfirmaet la Cour, og firmaet skifter efter en årrække navn til la Cour & Koch-Nielsen
  • 1964 - Bornstein & Grønborg grundlægges af Jørgen Grønborg og Preben Bornstein
  • 1958 - Kaj Holm-Nielsen og Mogens Plesner bliver partnere i Poul Jacobsens advokatfirma. Firmaet tager senere navnet Holm-Nielsen & Plesner
  • 1940'erne - Landsretssagfører Jacob la Cour grundlægger advokatfirmaet la Cour
  • 1937 - Landsretssagførerne Svend Lunøe og Carl Ricard grundlægger firmaer, som senere bliver til Lunøe & Partnere
  • 1933 - Højesteretssagfører Oskar Bondo Svane grundlægger firmaet O. Bondo Svane
  • 1918 - Sagfører Poul Jacobsen grundlægger det firma, som senere bliver til Holm-Nielsen & Plesner

Seneste insights

Flere insights