Rie Paving Mortensen

cheføkonom

Rie Paving Mortensen er leder af vores økonomiske ekspertiseenhed, som er forankret i teamet for EU- og Konkurrenceret.

Rie beskæftiger sig primært med rådgivning inden for konkurrenceretsøkonomi og har arbejdet med nogle af de største og mest komplekse sager inden for konkurrenceretten, både efter dansk og international standard.

Hun har bl.a. arbejdet med Kompressorkartellet og de dertilhørende erstatningssager, sammenlægningen af EY og KPMGs danske aktiviteter samt Elprissagerne (konkurrencesag om DONG Energys retssag mod Konkurrencerådet vedrørende påståede urimeligt høje priser på salg af engrosel i Vestdanmark og den dertilhørende erstatningssag - det største sagskompleks i Danmark nogensinde, der omfatter mere end 1.100 virksomheder).

Foruden rådgivning inden for konkurrenceretten bistår Rie og vores økonomiske ekspertiseenhed med økonomiske analyser i sager inden for bl.a. skat, immaterialret og Corporate M&A. 

Rie begyndte sin karriere i Konkurrencestyrelsen og var, inden hun begyndte i Plesner i 2010, ansat som økonom hos DONG Energy, hvor hun ligeledes havde særlig fokus på konkurrenceretsøkonomiske analyser. Rie er uddannet cand.polit., er videreuddannet på Københavns Universitet inden for konkurrenceret og er desuden videreuddannet på King's College London, hvor hun har taget et PG Diploma i EU-konkurrenceret.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret