Politisk aftale om indgreb i huslejereguleringer er nu vedtaget

Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har den 26. august 2022 indgået aftale om, at der indføres et 2-årigt loft for huslejestigninger på 4 procent årligt, og at der efter 2-års perioden indføres et nyt indeks til regulering af huslejerne, som afspejler den "reelle udvikling i udlejers omkostninger".

Den politiske aftale har til formål at modvirke, at lejerne oplever store stigninger i huslejen i de næste 2 år, som følge af den stigende inflation.

Aftalen, som snarest forventes at blive udmøntet i et lovforslag inden længe, vil omfatte lejeaftaler (herunder eksisterende lejeaftaler) hvor der mellem udlejer og lejer er aftalt en årlig stigning i henhold til nettoprisindekset. 

Indgrebet vil ramme 160.000 lejeboliger, og udlejere vil således ikke i de næste 2 år være berettiget til at regulere huslejen med mere end 4 %, medmindre man kan fremlægge dokumentation for, at lejen inkl. stigningen på 4% ikke kan dække en stigning i ejendommens driftsudgifter sammenlignet med driftsudgifterne året før. Hvis lejen reguleres med mere end 4% skal udlejeren fremlægge dokumentation for driftsudgifterne, hvorefter lejeren (eller en af lejerne valgt beboerrepræsentation) har mulighed for at få prøvet reguleringen ved Huslejenævnet inden for 3 måneder og (evt. efterfølgende) domstolene. Indtil der foreligger en endelig afgørelse, kan udlejer ikke oppebære lejeforhøjelsen.

Loftet over huslejereguleringerne har mødt stor kritik i ejendomsbranchen, og må forventes at få negativ indflydelse på værdien af udlejningsejendomme - især for pensionskasserne, som indgrebet rammer hårdt. Derudover må man forvente, at investorer vil udvise tilbageholdenhed, især med udsigten til, at muligheden for at huslejeregulere i henhold til nettoprisindekset vil blive afløst af en ny reguleringsmekanisme med virkning fra 1. januar 2025.

Den kommende lovændring vil desuden indebære en større administrativ byrde for udlejere af udlejningsejendomme, da det kun er muligt at regulere lejen med mere end 4%, hvis der fremlægges et driftsbudget som det, der normalt kendes fra driften af den gamle boligmasse (OMK-ejendomme).  

Den politiske aftale efterlader en række spørgsmål, som må forventes at blive adresseret under lovbehandlingen. For eksempel er det endnu uklart, hvilke driftsudgifter udlejeren kan medtage i en eventuel lejeregulering, der overstiger de 4%.

Hvis "tillægsreguleringen" indeholder stigende skatter og afgifter, må udlejere nødvendigvis se sig afskåret fra at kræve disse reguleringer særskilt i henhold til lejelovens øvrige bestemmelser herom.

Plesners afdeling for asset management følger udviklingen tæt, og ser frem til at få indsigt i detaljerne, når et lovforslag er blevet offentliggjort.

Den politiske aftale kan tilgås her:

Aftale lægger loft på huslejestigninger (im.dk)


Seneste nyt om Fast Ejendom

Fast Ejendom