L Catterton sælger SteelSeries til Axcel

L Catterton, den største og mest globale forbrugerfokuserede kapitalfond, har indgået en aftale om at sælge SteelSeries, den førende high-end producent af gaming accessories på globalt plan, til den nordiske kapitalfond Axcel. Grundlæggeren, Jacob Wofff-Petersen, og ledelsen geninvesterer sammen med Axcel. Plesner har været ledende juridisk rådgiver for sælgerne og har bistået L Catterton og ledelsen med alle juridiske aspekter af transaktionen.
 

SteelSeries er den førende high-end producent af gaming accessories og tilbyder en lang række software- og hardwareprodukter til professionelle og entusiaster. Dets produktportefølje består bl.a. af hovedtelefoner, mus, musemåtter og tastaturer, som hovedsageligt sælges til detailhandlere og distributører, der videresælger produkterne til slutbrugere, og derudover sælges produkterne direkte til slutbrugerne gennem SteelSeries' webshop.

L Catterton indgik partnerskab med grundlæggeren, Jacob Wolff-Petersen, på et tidspunkt, hvor gaming endnu ikke var mainstream. Deres partnerskab gjorde det muligt for SteelSeries at fokusere på innovation og udvidelse af produktporteføljen samt udvidelse af SteelSeries Engine software-platformen. L Catterton sælger hele sin ejerandel i SteelSeries, mens grundlæggeren, Jacob Wolff-Petersen, og ledelsen geninvesterer sammen med Axcel. Plesner har været ledende juridisk rådgiver for sælgerne og har bistået L Catterton og ledelsen med alle juridiske aspekter af transaktionen.

Om L Catterton

L Catterton blev stiftet som et partnerskab mellem Catterton, LVMH og Groupe Arnault, og L Catterton er i dag den største forbrugerfokuserede kapitalfond på globalt plan med over USD 15 mia. investereret kapital fordelt på seks fondsstrategier og mere end 250 gennemførte investeringer i ledende forbrugerbrands siden 1989. Fonden driver virksomhed fra 17 kontorer globalt, og teamet består af mere end 180 professionelle investerings- og driftspartnere med ledelsesteams over hele verden.  

Om SteelSeries

SteelSeries blev grundlagt i 2001 i København og har udviklet sig til den førende high-end producent af gaming accessories på globalt plan, og har i dag datterselskaber i USA og Asien. Selskabets mål er at forbedre gamers' performance gennem ”first-to-market” opfindelser og teknologier, som gør gamere mere konkurrencedygtige. SteelSeries støtter gaming-turneringer og eSport-teams på konkurrenceplan og bestræber sig på at forbinde gamere med hinanden, så der skabes et fællesskab.

L Cattertons pressemeddelelse kan læses på følgende link:
http://www.lcatterton.com/Press.html#!/LC-steelseries

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions