CIP rejser EUR 800 millioner i first closing af ny Energy Transition Fund

Kun to måneder efter final closing i den seneste flagship fund, Copenhagen Infrastructure IV, har Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) rejst EUR 800 millioner i first closing af en ny fond, Copenhagen Infrastructure Energy Transition Fund I (CI ETF I). CI ETF I skal investere i næste generation af grøn energiinfrastruktur. Plesners Private Investment Funds team har rådgivet CIP i alle faser af fondens rejsning.

CIP fortsætter med at skrive dansk erhvervshistorie ved at rejse en ny investeringsstrategi, der fokuserer på næste generation af grøn energiinfrastruktur, herunder Power-to-X-projekter i industriel skala. CIP giver på den måde institutionelle investorer mulighed for at deltage i dekarboniseringen af brancher, der er svære at omstille, f.eks. transport- og shippingbranchen.

Fonden vil fokusere på greenfield-projekter i primært Vesteuropa, Nordamerika, Australien og OECD-lande i Asien. 

Fonden er fra first closing seedet med en portefølje af projekter, der alle fortsat er i udviklingsfasen. Der er i first closing rejst kapital fra nordiske og tyske investorer. Den globale fundraising fortsætter med et target commitment på EUR 2,25 milliarder. 

Plesners Private Investment Funds team har rådgivet CIP i alle faser af fondens strukturering og etablering. 

Se pressemeddelelse fra CIP

Seneste insights

Flere insights