Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011

Afgørelser fra Højesteret

TV 2 - Anvendelse af loyalitetsskabende rabatsystemer

Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, ifølge hvilken TV 2's anvendelse af såkaldte årsrabatter udgjorde et misbrug af TV2's dominerende stilling.

Højesteret har den 18. marts 2011 truffet afgørelse i en sag vedrørende TV 2's brug af et såkaldt årsrabatsystem i forbindelse med salg af reklameplads på TV 2's sende­flade. Dette system var udformet således, at den an­vendte rabatsats for hver aftale afhang af den pågæl­dende annoncørs samlede årlige omsætning med TV 2-koncernen.

Der blev første gang truffet afgørelse i sagen den 21. december 2005 i Konkurrencerådet. Rådet fandt, at årsrabatsystemet på grund af det store spænd i de an­vendte satser og den lange referenceperiode kunne: "…medvirke til at indlåse disse annoncørers køb hos TV2 og begrænse den effektive konkurrence på markedet", og at anvendelsen af systemet heller ikke kunne begrun­des objektivt, f.eks. med henvisning til modsvarende bespa­relser hos TV 2. Konkurrencerådet fandt derfor, at årsra­batsystemet var i strid med konkurrenceloven.

Denne afgørelse blev anket til Konkurrenceankenævnet, som med sin kendelse af 1. november 2006 ophævede Konkurrencerådets afgørelse. I kendelsen udtalte Kon­kurrenceankenævnet, at en rabat blandt andet skal vur­deres på baggrund af de særlige karakteristika ved det marked, hvorpå denne anvendes, og at der netop gjorde sig særlige forhold gældende på markedet for salg af landsdækkende TV-reklame, som begrundede anvendel­sen af årsrabatter. Konkurrenceankenævnet lagde end­videre vægt på, at tilsvarende rabatter blev anvendt i forhold til 90% af det samlede salg på det pågældende marked, og fandt derfor, at anvendelsen af systemet ikke kunne betegnes som: "…andre midler…end dem, der bru­ges i den normale konkurrence…".

Sagen blev derefter indbragt for Østre Landsret, som afsagde dom den 22. juni 2009, og nu endeligt anket til Højeste­ret. Begge instanser fandt, at allerede fordi års­rabat­systemet i kraft af sin udformning var egnet til at have en loyalitetsskabende virkning, udgjorde dette et misbrug af TV 2's dominerende stilling på det relevante marked.

Højesteret underkendte argumenter om betydningen af særlige forhold på det relevante marked, som Konkur­renceankenævnet havde lagt vægt på, og udtalte i ste­det, at hvis det bliver bevist, at en rabat er egnet til at have en loyalitetsskabende virkning, vil denne rabat kun være forenelig med konkurrenceloven, hvis det yder­mere kan bevises, at der er en objektiv, økonomisk be­grundelse for anvendelsen af rabatten. Det må derfor forventes, at der fremover vil blive anlagt en meget re­striktiv vurdering af potentielt loyalitetsskabende rabat­ter.

Afgørelser fra byretterne

Miljølaboratoriers kartelaftale

To miljølaboratorier samt deres direktører idømt bøder for tilbudskoordinering i forbindelse med udbud om laborato­rieundersøgelser.

Retten i Glostrup har den 25. marts 2011 idømt miljøla­boratorierne Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S (heref­ter "Miljølaboratoriet") samt Milana A/S (herefter "Mi­lana") en bøde på kr. 500.000 hver for at have koordi­neret deres tilbud i forbindelse med udbud om laborato­rieundersøgelser fra Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing Falster. Samtidig blev virksomhedernes direk­tører hver især idømt en bøde på kr. 25.000.

I forbindelse med kommunalreformen blev syv nye mil­jøcentre oprettet i Danmark. Miljøministeriet gennem­førte samtidig et rammeudbud vedrø­rende laboratorie­analyser efter EU-reglerne. Herefter blev der indgået rammeaftaler med fire virksomheder, som derefter blev prækvalificeret til at byde på de opgaver, der ville blive udbudt fra de forskellige miljøcentre.

Såvel Miljølaboratoriet Storkøbenhavn som Milana er hjemmehørende på Sjælland, hvor miljøcentrene er placeret i Roskilde og Nykøbing Falster. I forbindelse med et miniudbud fra de to miljøcentre indgik Miljølaborato­riet og Milana en aftale om priskoordinering, der mere konkret mundede ud i en reel deling af markedet, idet Miljølaboratoriet alene bød på Miljøcenter Roskildes udbud, mens Milana alene bød på Miljøcenter Nykøbing Falsters udbud.

Retten fandt, at der var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Ved bødeudmålingen tog retten udgangspunkt i de principper, der er beskrevet i forar­bejderne til konkurrenceloven fra 2002. Retten bemær­kede endvidere, at der burde tages særligt hensyn til de to virksomheders beskedne markedsandele samt den beskedne fortjeneste, der havde været i forbindelse med de opnåede kontrakter. På denne baggrund blev de to laboratorier hver især idømt en bøde på kr. 500.000, mens laboratoriernes to direktører hver blev idømt en bøde på kr. 25.000.

Dommen er efterfølgende blevet anket. 

Kendelser fra Konkurrenceankenævnet

Tårnby Kommunes ulovlige støtte

Konkurrencenævnet har hjemvist sag om ulovlig statsstøtte i form af udlejning af et lokale under markedslejen til fornyet vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet.

Tårnby Kommune havde siden marts 2004 udlejet et lokale i Kastrup Lystbådehavn til en virksomhed, hvis ho­vedaktivitet bestod i at reparere og vedligeholde både samt salg af bådudstyr. I perioden 2004-2008 steg leje­betalingen med kr. 50.000 om året. Fra og med 1. januar 2009 blev lejen årligt reguleret med 3%. Tårnby Kom­mune oplyste forud for Konkurrencerådets afgørelse i sagen, at kommunen var af den opfattelse, at der blev betalt en rimelig leje, som ikke kunne anses for at være konkurrenceforvridende. Konkurrencestyrelsen havde imidlertid indhentet en uafhængig vurdering, som fast­slog, at den opkrævede leje, trods en skønsmargin på +/- 15%, lå under markedslejen for det pågæl­dende leje­mål.

Konkurrencerådet traf herefter afgørelse og påbød Tårnby Kommune snarest og senest 6 måneder fra afgø­relsen at opkræve en leje for lejemålet svarede til mar­kedslejen. Rådet beregnede det samlede støttebeløb, der kunne påbydes tilbagebetalt til Tårnby Kommune, til at udgøre kr. 803.225 inklusive renter. Konkurrencerå­det påbød den pågældende virksomhed at tilbagebetale kr. 80.000 ud fra den vurdering, at der forelå en række usik­kerhedsmomenter ved opgørelsen af markedslejen, samt at der var tale om en mindre næringsdrivende, der blev vurderet til at have været i god tro.

Konkurrencerådets afgørelse blev indbragt for Konkur­renceankenævnet af en konkurrerende virksomhed. Konkurrenceankenævnet fastslog i sin kendelse af 10. februar 2011, at selvom formålet med den indhentede vurdering ikke var præcist at fastslå, hvad den korrekte markedsleje ville være, men blot at undersøge om den var på et så lavt niveau, at der var tale om ulovlig støtte, fandtes Konkurrencerådet ved fastsættelsen af tilbage­betalingsbeløbet ikke i tilstrækkelig grad at have lagt vægt på, at tilbagebetaling skal være egnet til at sikre lige konkurrencevilkår og effektiv håndhævelse af kon­kurrencereglerne. Sagen hjemvistes på denne baggrund til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugersty­relsen

Axcel IV's opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m.fl.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter en forenklet sagsbehandling godkendt den danske kapitalfond Axcel IV's opkøb af en række selskaber og lignende inden for impræg­nering og tagbeskyttelse fra den svenske Trelleborg-kon­cern.

Transaktionen, som blev godkendt den 19. januar 2011, indebærer, at Axcel IV overtager det fulde ejerskab over en række selskaber og aktiviteter (herunder bl.a. Trelle­borg Phønix A/S, Hetag A/S og Hetag Tagmaterialer A/S), der beskæftiger sig med fremstilling og salg af impræg­nering og træbeskyttelse, herunder tagpap.

Axcel IV ejer i forvejen majoriteten af HusCompagniet A/S, og opkøbet skaber dermed en ejermæssig forbin­delse imellem to forbundne produktmarkeder, idet tag­dækningsprodukter indgår i HusCompagniets produk­tion af typehuse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog vurderet, at fusionen ikke giver anledning til betænkeligheder, efter­som HusCompagniet i praksis ikke benytter sig af den type af produkter, som de opkøbte selskaber producerer, og selv hvis de gjorde, ville HusCompagniet stadig kun udgøre en meget begrænset andel af afsætningsmarke­det for disse produkter. Der vil derfor stadig være adgang til både indkøb og afsætning af tagdækningsprodukter for konkurrenterne til de nu af Axcel-fonden ejede virk­somheder.

Øvrigt nyt 

Nye bekendtgørelser om gruppefritagelse for visse kate­gorier af horisontale aftaler

Økonomi- og Erhvervsministeriet har udstedt to bekendtgø­relser, der implementerer Kommissionens gruppefritagel­sesforordninger for horisontale aftaler.

De to bekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 2011 og bekendtgørelse nr. 64 af 28. januar 2011, fastslår, at henholdsvis Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anven­delse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Euro­pæi­ske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsk­nings- og udviklingsaftaler og Kommissionens for­ord­ning (EU) nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om an­vendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Euro­pæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaf­taler finder tilsvarende anvendelse i forhold til konkur­renceloven.

For så vidt angår forskning og udvikling har Kommis­sionen udvidet anvendelsesområdet for gruppefritagel­sesforordningen betydeligt, således at forordningen, ud over at omfatte aftaler om fælles forsknings- og udvik­lingsaktiviteter, nu også omfatter aftaler om såkaldt betalingsforskning, dvs. forskning hvor den ene part finansierer den forskning og udvikling, der gennemføres af den anden part. Sidst men ikke mindst giver den nye forordning parterne større muligheder for fælles udnyt­telse af forsknings- og udviklingsresultaterne.

Kommissionen har med vedtagelsen af de to forordnin­ger ligeledes ændret retningslinjerne for horisontale aftaler. Retningslinjerne indeholder et helt nyt afsnit om informationsudveksling mellem konkurrenter og en væsentlig revision af kapitlet om standardiseringsaftaler.