Solcelleanlæg - en vedvarende løsning

Etablering af solcelleanlæg i både private husstande og erhvervsejendomme er ved at få både forbrugernes og erhvervsvirksomhedernes opmærksomhed og vil utvivlsomt få mere og mere opmærksomhed, efterhånden som prisen på solcelleanlæg falder, og fokus på vedvarende energi øges.

Etablering af solcelleanlæg i både private husstande og erhvervsejendomme er ved at få både forbrugernes og erhvervsvirksomhedernes opmærksomhed og vil utvivlsomt få mere og mere opmærksomhed, efterhånden som prisen på solcelleanlæg falder, og fokus på vedvarende energi øges.

Danmark har længe været i front, når vi taler om el-produk­tion fra vindmøller, men denne løsning er forholdsvis dyr og ofte besværlig at opnå tilladelse til af hensyn til støj i forhold til naboer m.v. Derfor er solcelleproduceret strøm kommet i fokus, da anlæggene er nemme at opsætte på ejendommen, og der som udgangspunkt ikke kræves til­ladelse hertil fra det offentlige.

I Danmark har vi frit el-leverandørvalg. Derfor er det også muligt for f.eks. en udlejer at indgå aftale med en lejer om aftagning af lejerens el-forbrug fra udlejerens anlæg, hvil­ket på langt sigt kan gøre investering i solcelleenergi til en attraktiv løsning.

Hensigten med denne artikel er at give et overblik over de regler, der regulerer etablering af solcelleanlæg samt pro­duktion af strøm fra anlæggene ud fra de regler, der gælder i dag, idet det bemærkes, at regeringen den 15. november 2012 har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en fremti­dig ny ordning for solceller. 

Hvad er solceller?

Solceller bliver ofte forvekslet med solfangere, men for­skellen er, at solfangere producerer varme, mens solceller producerer strøm. 

Der findes to typer af solcelleanlæg: Et nettilsluttet anlæg og et stand alone anlæg. Som navnet antyder, er det nettil­sluttede anlæg - i modsætning til stand alone anlægget - tilsluttet det offentlige el-net. I det omfang ejeren af an­lægget har en overproduktion af strøm fra anlægget i for­hold til det, ejeren forbruger, sendes den overskydende strøm ud på el-nettet og afregnes efter nogle nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor om nettoafregning. Ejeren af anlægget modtager en i lovgivningen fastsat pris på 60 øre pr. kWh de første 10 år og 40 øre pr. kWh de følgende 10 år. Der foretages ingen indeksregulering af dette beløb, hvorfor beløbet kun ændres, såfremt det på et senere tids­punkt sker ved en lovændring.

Der kræves ikke opsætning af nye kabler for at installere et solcelleanlæg på sin ejendom. Til gengæld kræves en så­kaldt net-inverter, som omdanner den jævnstrøm, solcel­leanlægget producerer, til vekselstrøm, der kan anvendes i ejendommen. Derudover skal el-måleren kunne "løbe begge veje", idet el-måleren både skal kunne måle den strøm, man aftager fra el-nettet, og den overskydende strøm fra solcelleanlægget, man sender ud på el-nettet.

Før man opfører anlægget

Inden man investerer i et solcelleanlæg, er der en række forhold, man skal være opmærksom på. For det første skal man undersøge, om der er bestemmelser i lokalplanen, som hindrer opsætning af solcelleanlæg på ejendommen. Derudover er det også vigtigt at gennemgå de servitutter, der er tinglyst på ejendommen, da de kan indeholde be­stemmelser om f.eks. ejendommens udseende. Endelig er det også afgørende at forholde sig til bestemmelserne i bygningsreglementet, da der f.eks. kan være særlige regler for bygningshøjde mod skel og naboer.

Et anlæg måles på dets nominelle effekt, også kaldet kilo­Watt (kW). 1 kW producerer i gennemsnit på et år 800-900 kiloWatt-timer (kWh), men anlægget kan godt producere mere end det, hvis der er mange solskinstimer. Når der i artiklen henvises til et anlægs kapacitet, refereres der såle­des til anlæggets nominelle effekt.

Der skal som udgangspunkt indhentes en forudgående tilladelse fra Energistyrelsen til etablering af nye solcelle­anlæg. Undtaget herfra er dog solcelleanlæg med en kapa­citet på under 10 MW svarende til, at anlægget producerer 8-9.000.000 kWh om året. 

En almindelig husholdning vil ofte ikke anvende mere end ca. 6.000 kWh om året, hvorimod en kontorejendom på ca. 6.500 m2 ifølge GoEnergi i gennemsnit vil anvende ca. 400.000-800.000 kWh om året. Der er altså tale om meget store anlæg, inden der kræves forudgående tilladelse.

Afregning af forbrug

Reglerne for afregning af den strøm, anlægget producerer, afhænger af, hvilken type ejendom der er tale om. 

Udgangspunktet er, at alle el-forbrugere (uanset om det er private eller erhvervsmæssige el-forbrugere) i henhold til elafgiftsloven skal betale dels en afgift til staten (el-afgift, el-distributionsafgift, el-sparebidrag og CO2-bidrag), dels en såkaldt PSO-tarif for både den strøm man selv produce­rer, og den strøm man aftager fra det offentlige el-net.

PSO-tariffen dækker de kollektive el-forsyningsvirksom­heders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem. PSO-tariffen består blandt andet af de kollektive el-forsyningsvirksom­heders ydelse af pristillæg til producenterne af visse typer af miljøvenlig elektricitet, herunder solcelleenergi.

En egenproducent af solcelleenergi kan imidlertid vælge at tilmelde sig en såkaldt nettoafregningsordning, som admi­nistreres af Energinet.dk, i henhold til hvilken man - af­hængig af hvilken type anlæg der er tale om - bliver helt eller delvist fritaget for at betale PSO-tarif og statsafgift af egetforbruget af strøm fra anlægget.

En forudsætning for at være omfattet af nettoafregnings­ordningen er, i) at anlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, ii) at anlægget er 100 pct. ejet af forbruge­ren, og iii) at anlægget er beliggende på forbrugsstedet.

Private husstande

Hvor der er tale om private husstande, gælder nogle sær­lige afregningsregler. I det omfang en privat husstand har opsat et solcelleanlæg med en kapacitet på højst 6 kW (svarende til ca. 5.400 kWh pr. år i gennemsnit), opgør man i samarbejde med el-leverandøren det forbrug, hus­standen har haft på årsbasis.

Den strøm, husstanden selv har produceret og forbrugt i løbet af det forgangne år, skal husstanden ikke betale afgift for - hverken statsafgift eller PSO-tarif. Har husstanden produceret mere strøm, end husstanden har forbrugt det forgangne år, afregnes overproduktionen af el-leverandø­ren over for husstanden. Har husstanden omvendt produ­ceret mindre strøm, end husstanden har forbrugt det for­gangne år, opkræves husstanden på almindelig vis for differencen, hvor der betales fuld afgift - både statsafgift og PSO-tarif.

De samme regler gælder for ikke-erhvervsmæssigt benyt­tet bebyggelse såsom skoler og andre institutioner samt fællesarealer i ejendomskomplekser, hvor man sidestiller 100 m2 bebygget areal med en husstand.

Større private ejendomskomplekser

Hvor der er tale om større ejendomskomplekser, f.eks. en etageejendom, der benyttes til beboelse eller ikke-er­hvervsmæssigt benyttet bebyggelse, kan beboerne gå sammen om at etablere et solcelleanlæg, der forsyner hele ejendomskomplekset. I givet fald gælder de samme regler som for private husstande, det vil sige en årsbaseret netto­afregning, men kun for den strøm, der forsyner fælles­arealerne. Årsagen til, den enkelte beboer ikke kan være omfattet af den årlige nettoafregning, er, at producenten (ejerne af anlægget) og forbrugeren (den enkelte beboer) ikke er den samme person, hvorfor der reelt er tale om salg af el, jf. dog nedenfor om SKM2012.483.

Det er en forudsætning, at der ikke etableres et anlæg, der er større end 6 kW pr. 100 m2 fællesareal, anlægget for­syner med strøm, for at ejendomskomplekset bliver frita­get for betaling af afgift til staten for den del, der forsyner fællesarealerne.

Hvis anlægget er større end 50 kW, skal ejendomskom­pleksets beboere betale en reduceret PSO-tarif for egen­produktionen til fællesarealerne, hvilket vil sige, at ejen­domskompleksets beboere ikke skal betale det ovenfor nævnte pristillæg for deres egen produktion af strøm fra anlægget, men dog stadig de øvrige udgifter indeholdt i PSO-tariffen.

Er anlægget mindre end 50 kW, bliver ejendomskom­plekset fritaget for at betale PSO-tarif for egenproduk­tionen til fællesarealerne. 

Det er en forudsætning for at være omfattet af nettoafreg­ningsordningen, for så vidt angår strøm der forsyner fæl­lesarealerne, at det er administratoren af den samlede installation (bygningskompleks og produktionsanlæg), der står som aftalepart i forhold til el-leverandøren.

Udlejning til beboelse

Hvor der er tale om udlejning til beboelse, gælder det samme som for større ejendomskomplekser. Her er det blot udlejeren, der er registreret som bruger i forhold til el-leverandøren for så vidt angår levering af strøm til fælles­arealerne, hvilket er en forudsætning for at være omfattet af nettoafregningsordningen.

Derudover vil udlejeren kunne indgå individuelle aftaler med de enkelte lejere om salg af el leveret fra udlejerens anlæg til lejerens private forbrug.

Da producenten (udlejeren) ikke er den samme juri­diske/fysiske person som forbrugeren (lejerne), er udleje­ren imidlertid ikke fritaget for betaling af afgift i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, for den strøm, der sælges til lejerne, uagtet anlægget er placeret på den pågældende udlejningsejendom og udelukkende benyttes af lejerne i ejendommen. Det vil i givet fald ikke give udlejeren den samme fordel at investere i et solcelleanlæg.

Såfremt der indgås aftale om salg af strøm fra anlægget til lejerne, er det væsentligt for udlejeren at få lejerne til at underskrive en erklæring om, at de fraskriver sig det frie el-leverandørvalg, der er i Danmark, og påtager sig at aftage alt deres forbrug fra udlejeren - det vil sige både den strøm, der produceres fra udlejerens anlæg, samt den eventuelle yderligere strøm, udlejeren aftager fra el-nettet, såfremt anlægget ikke producerer nok strøm til dækning af lejernes samlede forbrug.

Skatterådet har imidlertid udtalt sig i SKM2012.483 om en sag, der vedrørte en erhvervsejendom, hvor udlejeren havde opsat et solcelleanlæg på ejendommen, hvor tanken var, at lejeren af ejendommen skulle aftage alt forbrug af strøm fra solcelleanlægget, men således at lejeren havde det fulde driftsansvar for anlægget og drev anlægget for lejerens egen regning og risiko.

Skatterådet udtaler, at der ikke i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, stilles krav om, at producenten og for­brugeren af elektricitet produceret på solcelleanlægget skal være ejeren af anlægget. Skatterådet lægger i den henseende vægt på, om lejeren har det fulde driftsansvar og dermed risikoen for anlægget. Hvis lejeren opfylder disse betingelser, finder Skatterådet, at lejeren er fritaget for betaling af afgift til staten i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, uanset lejeren ikke ejer anlægget. Spørgs­målet er så, hvor langt Skatterådets udtalelse rækker i for­hold til ejendomme, hvor der er flere lejere, der ønsker at aftage strøm fra anlægget. 

Udlejning til erhverv

Hvor der er tale om udlejning til erhverv, gælder det i SKM2012.483 anførte (nævnt ovenfor), dvs. at det er en forudsætning for lejerens fritagelse for afgift i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, at lejeren har det fulde driftsansvar og dermed risikoen for anlægget. Udlejeren vil omvendt ikke kunne sælge strømmen fra anlægget til lejeren uden at blive pålagt at betale afgift i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Lejeren afregner differencen mellem den strøm, lejeren har aftaget fra el-nettet og den strøm, lejeren har afleveret til el-nettet, over for el-leverandøren, men hvor det ved be­boelsesejendomme sker på årsbasis, sker det for erhvervs­ejendomme på timebasis. Det betyder, at hvis lejeren har en overproduktion den ene time, skal han sælge overpro­duktionen til el-leverandøren til den i loven fastsatte pris (60 øre pr. kWh de første 10 år og 40 øre pr. kWh de føl­gende 10 år), også selv om han den følgende time har en underproduktion.

Lejeren kan med andre ord ikke "lagre" overproduktionen på el-nettet på samme måde som private husstande.

Idet ejeren af ejendommen ikke kan lade solcelleanlægget opføre og efterfølgende sælge den fra anlægget produce­rede strøm til lejeren, er det ikke sikkert, ejeren kan opføre anlægget med den avance, der var tiltænkt, idet ejeren i givet fald alene kan få dækket sine omkostninger gennem den lejeaftale, der skal laves med lejeren om leje af hele anlægget.

Andre erhvervsejendomme

Hvor der er tale om erhvervsejendomme, hvor ejeren af ejendommen lader opføre et solcelleanlæg til brug for sin egen virksomhed i ejendommen, gælder de samme regler som ved udlejning til erhverv. Ejeren afregner over for el-leverandøren på timebasis og kan dermed ikke "lagre" overproduktionen på el-nettet. Det kan derfor få en afgø­rende betydning for, om det kan betale sig for ejeren at opsætte anlægget.

Beregningseksempel

Nedenfor er opstillet et forsøg på at beregne, hvor meget et solcelleanlæg, der kan producere ca. 50.000 kWh om året, medfører i besparelser for virksomheden. Der er i denne beregning lagt til grund, at virksomheden har 38 personer ansat, og at virksomheden holder åbent 10 timer om dagen i hverdagene, hvor man statistisk regner med, det årlige forbrug udgør ca. 50.000 kWh.

Et solcelleanlæg, der kan producere ca. 50.000 kWh om året, forudsættes at koste ca. kr. 770.000 eksklusive moms. Prisen er inklusiv montering, men eksklusiv opsæt­ning af net-inverter, ca. kr. 10.000 eksklusive moms. Hertil kommer udgifter i forbindelse med mindre tilsyn ca. hvert 2. år, men derudover regner man ikke med mange udgifter forbundet med vedligeholdelse af anlægget bortset fra almindelig rengøring for at optimere anlæggets produk­tion.

Den gennemsnitlige pris for køb af strøm fra el-nettet ud­gør ca. kr. 2 pr. kWh. Såfremt virksomheden skulle købe alt forbrug af strøm fra el-nettet, ville udgiften hertil udgøre kr. 100.000.

Når man skal forholde sig til, om investering i et solcelle­anlæg kan betale sig eller ej, er der en række usikkerheds­momenter i beregningen, idet erhvervsejendomme som ovenfor nævnt afregner på timebasis modsat private hus­stande, der afregner på årsbasis. Virksomheden kan derfor ikke kompensere for én time med underproduktion i for­hold til forbrug ved en efterfølgende time med overpro­duktion. Virksomheden er nødt til at sælge evt. overpro­duktion til el-nettet til den lovfastsatte takst på 60 øre de første 10 år og 40 øre de følgende 10 år.

Virksomheden skal også tage i betragtning, at der kan være perioder med overskyet vejr, hvor solcellerne ikke kan producere optimalt. Tilsvarende nedsættes anlæggets produktivitet ved overfladetemperaturer på mere en 25 grader, ligesom anlæggets produktivitet i gennemsnit falder med 10% over 10 år.

Den årlige produktion af el i nattetimerne fastsættes til 0 kWh, mens forbruget fastsættes til 14.536,5 kWh, hvilket medfører en difference på -14.536,5 kWh.

Den årlige produktion af el i dagtimerne i weekenden fast­sættes til 14.383,5 kWh, mens forbruget fastsættes til 4.461,6 kWh, hvilket medfører en difference på +9.921,9 kWh.

Den årlige produktion af el i dagtimerne i hverdagene fast­sættes til 35.615 kWh, mens forbruget fastsættes til 30.946,68 kWh, hvilket medfører en difference på +4.668,32 kWh.

Dette medfører, at virksomheden i alt har solgt el til el-nettet for kr. ((9.921,9 + 4.668,32 kWh) x 60 øre) 8.754,13, mens virksomheden omvendt har købt el fra el-nettet for kr. (14.536,5 kWh x 2 kr.) 29.073,00.

Hvis virksomheden ikke havde opsat et solcelleanlæg, skulle virksomheden have afholdt udgifter ved køb af el fra el-nettet for kr. (50.000 kWh x 2 kr.) 100.000,00.

Usikkerheden ved ovennævnte eksempel er i sagens natur, at man ikke få forhånd præcist kan opgøre, hvor meget der produceres henholdsvis forbruges time for time, og bereg­ningen derfor alene bygger på et forventet gennemsnit. Men ser man bort herfra, viser eksemplet, at det bør kunne betale sig for en virksomhed at investere i et solcelleanlæg på lang sigt.

Nyt udspil fra regeringen

Som nævnt indledningsvis har regeringen den 15. novem­ber 2012 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en fremti­dig ordning for solceller.

I henhold til denne aftale vil den nuværende årsafregning for solcelleanlæg under 6 kW blive erstattet af timeafreg­ning, hvilket kan få stor betydning for, om det kan betale sig for en privat husejer at opsætte anlægget. Til gengæld afskaffes loftet på 6 kW, og den private husejer modtager 130 øre pr. kWh de næste 10 år for den overskudsstrøm, anlægget producerer i hver time, mod de nuværende 60 øre pr. kWh de første 10 år, forudsat anlægget er etableret i 2013. De private husstande, der allerede har etableret et anlæg, vil have uændrede vilkår de næste 20 år. Der bliver således en overgangsperiode, inden reglerne træder i kraft for alle.

Aftalen skulle omvendt tilgodese fællesanlæg i for eksem­pel boligforeninger, hvor boligforeningen - som nævnt ovenfor - alene kan tilmelde sig nettoafregningsordningen for så vidt angår forbruget på fællesarealerne. Disse anlæg vil få en forhøjet afregningspris på 145 øre pr. kWh i 10 år, hvis anlæggene bliver etableret i 2013.

Partierne har aftalt, at den lovfastsatte pris for oversky­dende strøm falder hvert år de næste 5 år i takt med, at solcellerne forventes at blive billigere, således at beløbet igen udgør 60 øre pr. kWh efter 5 år. Et privat anlæg in­stalleret i 2014 vil således modtage 116 øre pr. kWh over­skydende strøm de første 10 år. Et fællesanlæg vil modtage 128 øre pr. kWh.

Regeringen har i dag den 20. november 2012 fremsat et lovforslag byggende på aftalen. Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil de nye regler træde i kraft med virkning fra den 20. november 2012.

Som ovenstående gennemgang viser, er der efter de gæl­dende regler stor forskel på, om der er tale om beboelses­ejendomme eller erhvervsejendomme, også når vi taler udlejningsejendomme. Med den nye aftale, parterne bag energiforliget netop har indgået, er der imidlertid lagt op til en mere ensartet afregning, hvorefter al produktion af strøm skal afregnes pr. time, uanset om der er tale om private, fælles eller erhvervsmæssige anlæg.

Da det må forventes, lovforslaget vedtages forholdsvis hurtigt, er det nødvendigt at have de nye regler med i sine overve­jelser, hvis man påtænker at installere solcelleanlæg på sin ejendom.

Den indgåede aftale kan læses på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside.

Det fremsatte lovforslag kan læses her.

Ved spørgsmål til aftalen eller lovforslaget kan advokat Synne Zakarias kontaktes.