Skærpede regler for indeholdelse af bruttoskat ved arbejdsudleje

Fra den 1. oktober 2013 får de skærpede regler om arbejdsud­leje virkning også på aftaler om arbejdsudleje indgået før den 20. september 2012. Det giver anledning til fornyet opmærk­somhed omkring danske virksomheders pligt til at indeholde og afregne arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft.

Når en dansk virksomhed indgår en aftale med en uden­landsk virksomhed om, at den udenlandske virksomheds medarbejdere i en periode skal udføre arbejde i Danmark for den danske virksomhed, bør det allerede ved kontrakt­indgåelsen afklares, om aftalen indebærer en pligt for den danske virksomhed til at indeholde og betale dansk ar­bejdsudlejeskat af vederlaget for de udenlandske medar­bejderes arbejde udført i Danmark.

Kildeskattelovens regler om arbejdsudleje finder anven­delse, når en udenlandsk arbejdstager, der ikke er undergi­vet fuld skattepligt til Danmark, er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver og herfra udlejes til en dansk arbejdsgiver for at udføre arbejde i Danmark.

Tidligere blev en arbejdstager anset for udlejet, når ar­bejdstageren efter en konkret samlet bedømmelse af en række kriterier blev anset for at være stillet til rådighed for den danske virksomhed. Kriterierne var blandt andet, om den danske virksomhed bar risikoen for arbejdsresultatet, om den danske virksomhed havde instruktionsbeføjelsen, om udlejeren leverede arbejdsredskaber, og om arbejdsta­geren var en ekspert på sit område.

I september 2012 blev reglerne om arbejdsudleje forenklet og skærpet, så de nu finder anvendelse på alle tilfælde, hvor de udenlandske arbejdstagere udfører arbejde i Dan­mark, der udgør en integreret del af den danske virksom­hed.

Reglerne har siden den 20. september 2012 fundet anven­delse på alle nye aftaler om arbejdsudleje. Fra den 1. okto­ber 2013 finder de skærpede regler imidlertid også anven­delse på gamle aftaler indgået før den 20. september 2012.

Reglerne indebærer, at den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig til Danmark af vederlaget for arbejdet i Danmark, og at den danske virksomhed har pligt til at indeholde og afregne arbejdsudlejeskat, der som udgangspunkt er en bruttoskat på 30 % af vederlaget for arbejdet udført i Danmark samt arbejdsmarkedsbidrag heraf. Arbejdstageren kan dog vælge at blive beskattet som en almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager. Dette medfører en højere skattesats, men samtidig mulig­hed for at foretage visse fradrag i indkomsten.

Skatterådet har siden regelændringen afgivet en række bindende svar om afgrænsningen af det nye arbejdsudleje­begreb.

Arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomhed, hvis arbejdet vedrører en del af virksomhedens kerneydel­ser, eller hvis arbejdet udgør en naturlig del af virksomhe­dens øvrige drift, f.eks. rengøring, kantinedrift eller bog­holderi.

Der er derimod ikke tale om en integreret del af virksom­heden, hvis arbejdet ikke direkte vedrører virksomhedens kerneydelser og alene har accessorisk karakter, eksempel­vis en reparation af én af virksomhedens maskiner. Dette gælder, selvom arbejdet i sig selv er nødvendigt for, at virksomheden kan fortsætte med at levere sin kerneydelse.

Selvom arbejdet som udgangspunkt må anses for integre­ret i den danske virksomhed, finder reglerne om arbejds­udleje heller ikke anvendelse, når en dansk virksomhed outsourcer en arbejdsopgave og permanent udskiller denne del af virksomheden til en anden selvstændig virk­somhed.

I tvivlstilfælde vil andre faktorer kunne spille en rolle, ek­sempelvis om den danske virksomhed har den overord­nede ledelse af arbejdet (instruktionsbeføjelsen), om den danske virksomhed stiller arbejdsredskaber og materialer til rådighed for arbejdet, og om vederlaget beregnes efter medgået tid.

Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konsekvensen af manglende indeholdelse af arbejdsudle­jeskat og arbejdsmarkedsbidrag er, at den danske arbejds­giver hæfter for kildeskatten og eventuelt kan pålægges bøder.