Den nye kantine
30. oktober 2015
Leverandørskifte udgjorde ikke en virksomhedsoverdragelse. Det fandt Højesteret ved dom af 28. oktober 2015.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en ny leverandørs overtagelse af en kantinedrift, der samtidig flyttede lokaler, var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og hvorvidt den hidtidige leverandørs afskedigelse af en medarbejder som følge heraf skete i strid med virksomhedsoverdragelseslovens § 3.
Medarbejderen havde været ansat af den hidtidige leverandør gennem en længere årrække. Hun blev afskediget i forbindelse med, at driften af den kantine, hvor hun arbejdede, blev overtaget af en ny leverandør. Medarbejderen rejste herefter krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse mod såvel den hidtidige som den nye leverandør.
I forbindelse med overtagelsen af kantinedriften rettede den tidligere leverandør henvendelse til den nye leverandør angående overtagelse af den tidligere leverandørs medarbejdere, hvilket den nye leverandør afviste under henvisning til, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse i den pågældende situation.
Sagens hovedspørgsmål for Højesteret var således, om den nye leverandørs overtagelse af kantinedriften på den nye adresse indebar en overdragelse af den tidligere leverandørs virksomhed i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Sø- og Handelsretten var tidligere kommet frem til, at forholdet ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Højesteret anførte indledningsvist, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, når der er tale om "overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet". I tillæg hertil anførtes det, at der blandt andet skal ses på, hvorvidt der er sket en overførsel af materielle aktiver, og om arbejdsstyrke og kundekreds overføres, idet alle faktiske omstændigheder omkring den pågældende overførsel skal inddrages i vurderingen.
Højesteret lagde herefter til grund, at den tidligere leverandør uden afbrydelse havde fortsat kantinedriften på den tidligere adresse, i det samme køkken og med de samme driftsmidler, dog i væsentligt reduceret omfang. Efter en helhedsvurdering og blandt andet henset til, at den nye leverandør hverken overtog personale eller driftsfaciliteter, med undtagelse af en enkelt røremaskine og en fødevareautomat, konkluderede Højesteret, at der ikke var tale om overførsel af en økonomisk enhed, der bevarede sin identitet, hvorfor der ikke kunne være tale om virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.
Som konsekvens heraf fastslog Højesteret, at opsigelsen af medarbejderen ikke var sket i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, og stadfæstede derfor Sø- og Handelsrettens dom.
Dommen viser, at der skal foretages en samlet vurdering af alle faktiske omstændigheder omkring overførsel af en virksomheds aktivitet, når det skal bedømmes, om virksomhedsoverdragelseslovens krav om "overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet" er opfyldt.
Medarbejderen havde været ansat af den hidtidige leverandør gennem en længere årrække. Hun blev afskediget i forbindelse med, at driften af den kantine, hvor hun arbejdede, blev overtaget af en ny leverandør. Medarbejderen rejste herefter krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse mod såvel den hidtidige som den nye leverandør.
I forbindelse med overtagelsen af kantinedriften rettede den tidligere leverandør henvendelse til den nye leverandør angående overtagelse af den tidligere leverandørs medarbejdere, hvilket den nye leverandør afviste under henvisning til, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse i den pågældende situation.
Sagens hovedspørgsmål for Højesteret var således, om den nye leverandørs overtagelse af kantinedriften på den nye adresse indebar en overdragelse af den tidligere leverandørs virksomhed i virksomhedsoverdragelseslovens forstand. Sø- og Handelsretten var tidligere kommet frem til, at forholdet ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Højesteret anførte indledningsvist, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, når der er tale om "overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet". I tillæg hertil anførtes det, at der blandt andet skal ses på, hvorvidt der er sket en overførsel af materielle aktiver, og om arbejdsstyrke og kundekreds overføres, idet alle faktiske omstændigheder omkring den pågældende overførsel skal inddrages i vurderingen.
Højesteret lagde herefter til grund, at den tidligere leverandør uden afbrydelse havde fortsat kantinedriften på den tidligere adresse, i det samme køkken og med de samme driftsmidler, dog i væsentligt reduceret omfang. Efter en helhedsvurdering og blandt andet henset til, at den nye leverandør hverken overtog personale eller driftsfaciliteter, med undtagelse af en enkelt røremaskine og en fødevareautomat, konkluderede Højesteret, at der ikke var tale om overførsel af en økonomisk enhed, der bevarede sin identitet, hvorfor der ikke kunne være tale om virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.
Som konsekvens heraf fastslog Højesteret, at opsigelsen af medarbejderen ikke var sket i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, og stadfæstede derfor Sø- og Handelsrettens dom.
Dommen viser, at der skal foretages en samlet vurdering af alle faktiske omstændigheder omkring overførsel af en virksomheds aktivitet, når det skal bedømmes, om virksomhedsoverdragelseslovens krav om "overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet" er opfyldt.
