Herudover anførte Højesteret, at det måtte anses for sandsynligt, at A ville benytte eller videregive V's erhvervshemmeligheder, idet han kort efter fratrædelsen af sin stilling hos V indledte et samarbejde med en konkurrerende virksomhed. Som udgangspunkt fandtes der således at have været grundlag for at nedlægge et fogedforbud. Det nedlagte forbud fandtes dog uproportionalt, idet det helt afskar A fra at beskæftige sig med de blandinger, som V udviklede og solgte, hvilket A havde beskæftiget sig med både før og under sin ansættelse hos V. Højesteret op-hævede dermed forbuddet som ikke lovligt foretaget, hvorfor beslaglæggelsen således heller ikke var lovlig.

Dommen har principiel betydning, idet den viser, at kopiering af en arbejdsgivers fortrolige data, som medarbejderen har haft lovlig adgang til, ikke kun vil være bortvisningsgrund (hvilket er fastslået eksempelvis ved utrykt VLD af 24. februar 2005 i sag B-0502-04 og ØLD af 17. august 2015), men samtidig vil kunne danne grundlag for et fogedforbud, der strækker sig ud over ansættelsesforholdets ophør. Højesteret fastslår også, at et sådant forbud hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt må gå videre end påkrævet for at varetage virksomhedens rimelige interesser. I det konkrete tilfælde var kravet om proportionalitet ikke opfyldt.

Se vores tidligere omtale af ØLD af 17. august 2015.