Uberettiget brug af arbejdsmobiltelefon medførte bortvisning

En medarbejders brug af sin arbejdsmobiltelefon til køb af togbilletter via en app, hvorefter udgiften blev betalt over telefonregningen, medførte, at virksomhedens bortvisning af medarbejderen var berettiget. Højesterets dom af 17. marts 2016.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der i kraft af sin stilling som systemudvikler, havde fået udleveret en arbejdsmobiltelefon. Ud over arbejdsrelateret brug anvendte medarbejderen også arbejdsmobiltelefonen til at købe togbilletter til privat brug. Der var tale om køb for ca. kr. 1.300 over en 5 måneders periode. Medarbejderen var af den opfattelse, at fordi han blev multimediebeskattet af kr. 3.000 årligt for arbejdsmobiltelefon, måtte han købe for indtil kr. 3.000 om året.

Det var for landsretten ubestridt, at A havde købt private togbilletter via sin arbejdsmobiltelefon. Spørgsmålet var, hvorvidt medarbejderen var berettiget til at antage, at arbejdsgiveren var indforstået hermed, blot de årlige udgifter ikke oversteg kr. 3.000.

Indledningsvist lagde landsretten til grund, at der ikke i arbejdsgiverens personalehåndbog var givet vejledning om, hvilket private formål en arbejdsmobiltelefon kunne anvendes til, ligesom der ikke forelå nogen intern instruks herom. 

På trods heraf fandt landsretten, at det burde have stået medarbejderen klart, at det krævede arbejdsgiverens udtrykkelige samtykke til at anvende sin arbejdsmobiltelefon til betaling af rent private udgifter. Landsretten lagde herved vægt på, at medarbejderen, efter sin egen forklaring, ikke orienterende nogen om køb af togbilletterne, og at medarbejderen ikke foretog nogen registrering af hvor store beløb, han herved lod arbejdsgiveren betale.

Medarbejderens påberåbelse af sin egen forståelse af multimediebeskatningsreglerne kunne heller ikke føre til et andet resultat, idet medarbejderen ikke kunne have en beskyttet forventning om, at dispositionerne var berettiget over for arbejdsgiveren. Endelig lagde landsretten til grund, at medarbejderen ikke havde modtaget informationer fra arbejdsgiveren, der kunne tyde på, at tingene forholdt sig anderledes. Bortvisningen af medarbejderen var således berettiget, idet der i den konkrete sag forelå grov misligholdelses af ansættelsesforholdet.

Højesteret kom frem til samme resultat som landsretten.

Dommen viser, at medarbejdere ikke uden arbejdsgivers udtrykkelige tilladelse - naturligvis - ikke må bruge af arbejdsgivers penge til private formål; også selvom der er tale om begrænsede beløb.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret