Fedme er ikke et handicap

Der er nu endelig afsagt dom i fedme-sagen, der har vakt stor opsigt både i Danmark og resten af verden.

Sagen omhandlede en dansk dagplejer, der gennem 15 år havde arbejdet for en kommune med børnepasning i eget hjem. Den 22. november 2010 blev medarbejderen opsagt grundet faldende børnetal i kommunen. Kommunen angav imidlertid ikke, hvorfor valget var faldet på netop den medarbejder.

Gennem hele hans ansættelsesperiode var medarbejderen at anse som fed i henhold til WHO's definition heraf, og på opsigelsestidspunktet havde A et BMI på 54. Medarbejderens fedme blev nævnt i forbindelse med et møde vedrørende opsigelsen, men parterne var uenige om, hvorfor dette spørgsmål blev drøftet. Medarbejderen mente derfor, at hans fedme reelt var baggrunden for hans opsigelse, hvorfor han mente, at denne var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Da sagen i 2013 blev forelagt Retten i Kolding, afsagde retten kendelse om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, som afsagde dom den 18. december 2014, i sag C-354/13.

EU-Domstolen

EU-Domstolen fandt ikke - i overensstemmelse med Generaladvokatens forslag - at EU-retten fastsætter et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv. EU-Domstolen fandt dog, at fedme kan udgøre et handicap, i det omfang der er tale om en (i) langvarig, (ii) fysisk, mental eller psykisk skade, som (iii) i samspil med forskellige barrierer (iv) hindrede den pågældende medarbejder i at deltage på arbejdsmarkedet (v) på lige fod med andre arbejdstagere.

Domstolen fandt således, at længevarende fedme kan udgøre et handicap, hvis det hindrer medarbejderens deltagelse i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere som følge af begrænset bevægelighed eller sygdomme hos medarbejderen, som forhindrer den pågældende i at udføre sit arbejde, eller som indebærer gener ved udøvelsen af den pågældende erhvervsmæssige aktivitet.

Retten i Kolding

På baggrund af oplysningerne om faldende børnetal lagde retten til grund, at der rent driftsmæssigt havde været grundlag for at reducere antallet af dagplejere.

Retten lagde også til grund, at medarbejderens vægt under hele ansættelsesforholdet opfyldte kriteriet for fedme, og at fedme ikke i sig selv udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retten fandt imidlertid, at medarbejderen - efter de lægelige oplysninger - ikke havde godtgjort, at han på opsigelsestidspunktet havde fysiske, mentale eller psykiske skader som følge af overvægten, der hindrede ham i fuldt og effektivt at kunne udføre arbejdet som dagplejer på lige fod med andre arbejdstagere.

Retten fandt heller ikke, blandt andet henset til arbejdets art, at medarbejderens beskrevne gener - herunder begrænset bevægelighed i forhold til udførelsen af hans erhvervsmæssige aktivitet - var af en sådan karakter, at de hindrede ham i at udføre sit arbejde som dagplejer.

Retten fandt det herefter ikke bevist, at medarbejderen på opsigelsestidspunktet led af en sygdom, der medførte et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Dommen viser
, at fedme ikke i sig selv udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. også EU-Domstolens dom af 18. december 2014, men at fedme - under visse ‎særlige omstændigheder - kan udgøre et handicap, såfremt det er tilstrækkeligt dokumenteret, at fysiske, mentale eller psykiske skader eller gener som følge af overvægten forhindrer den pågældende i fuldt og effektivt at udføre arbejdet på lige fod med andre.

Dommen kan rekvireres hos Louise Letman. Dommen er efterfølgende anket til Vestre Landsret.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret