Feriegodtgørelse til provisionslønnede
04. april 2016
En medarbejder havde modtaget tilstrækkelig kompensation for manglende mulighed for provisionsindtjening under ferieafholdelse. Højesterets dom af 31. marts 2016.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat til at sælge annoncer. I henhold til ansættelseskontrakten var medarbejderen berettiget til en fast månedlig grundløn på kr. 30.000 og en provisionsdel. Grundlønnen blev udbetalt hver måned uanset medarbejderens optjening af provision. Provision blev derimod kun udbetalt, såfremt medarbejderens provision i en måned oversteg hans grundløn. Skete dette ikke, blev der beregnet et negativt provisionsbeløb, som blev overført til følgende måned. Herefter kom provisionen først til udbetaling, når det negative beløb var udlignet i den eller de følgende måneder. Derimod havde det negative beløb ingen indflydelse på grundlønnen.
I forbindelse med ferieafholdelse havde medarbejderen krav på at modtage sin grundløn samt feriegodtgørelse på 12,5 % af provisionen i optjeningsåret.
Medarbejderen gjorde gældende, at feriegodtgørelsen, som blev udbetalt i forbindelse med ferieafholdelsen, alene kompenserede for den manglende provisionsudbetaling under ferie, men ikke for den manglende provisionsindtjening, der påvirkede provisionen de efterfølgende måneder.
Højesteret fandt, ligesom landsretten, at idet medarbejderen modtog de nævnte ydelser, var han blevet tilstrækkeligt kompenseret for den manglende mulighed for provisionsindtjening under ferieafholdelsen.
Højesteret anførte, at der ved ordningen netop var taget højde for, at der ville være feriedage, hvilket i sagens natur medfører manglende mulighed for provisionsoptjening, således at den manglende mulighed for at optjene provision i ferieperioder ville udligne sig i løbet af året.
Yderligere fandt Højesteret, at kompensationen, som medarbejderen havde modtaget, var i overensstemmelse med artikel 7 i Arbejdstidsdirektivet, som var genstand for sagen C-539/12, der blev afgjort ved EU-Domstolens dom af 22. maj 2014. Heraf fremgår det, at bestemmelsen er til hinder for nationale bestemmelser og en national praksis, hvorefter en arbejdstager, hvis løn er sammensat af dels en grundløn, dels en provision, hvor størrelsen fastsættes efter medarbejderens præstationer, kun har ret til en løn, der udelukkende består af hans grundløn, i forbindelse med hans årligt betalte ferie.
Højesteret anførte dog, at den nævnte sag fra EU-Domstolen ikke angår samme situation som nærværende sag, idet sagen fra EU-Domstolen angik en delvist provisionslønnet medarbejder, der under sin ferieafholdelse udelukkende modtog sin faste grundløn samt provision, som var optjent før ferieafholdelsen, og således ikke fik kompensation for den manglende mulighed for provisionsoptjening under ferieafholdelsen.
Dommen viser, at såfremt en medarbejder er blevet tilstrækkeligt kompenseret for den manglende mulighed for provisionsindtjening under sin ferieafholdelse, er der ikke grundlag for at bebrejde arbejdsgiveren.
I forbindelse med ferieafholdelse havde medarbejderen krav på at modtage sin grundløn samt feriegodtgørelse på 12,5 % af provisionen i optjeningsåret.
Medarbejderen gjorde gældende, at feriegodtgørelsen, som blev udbetalt i forbindelse med ferieafholdelsen, alene kompenserede for den manglende provisionsudbetaling under ferie, men ikke for den manglende provisionsindtjening, der påvirkede provisionen de efterfølgende måneder.
Højesteret fandt, ligesom landsretten, at idet medarbejderen modtog de nævnte ydelser, var han blevet tilstrækkeligt kompenseret for den manglende mulighed for provisionsindtjening under ferieafholdelsen.
Højesteret anførte, at der ved ordningen netop var taget højde for, at der ville være feriedage, hvilket i sagens natur medfører manglende mulighed for provisionsoptjening, således at den manglende mulighed for at optjene provision i ferieperioder ville udligne sig i løbet af året.
Yderligere fandt Højesteret, at kompensationen, som medarbejderen havde modtaget, var i overensstemmelse med artikel 7 i Arbejdstidsdirektivet, som var genstand for sagen C-539/12, der blev afgjort ved EU-Domstolens dom af 22. maj 2014. Heraf fremgår det, at bestemmelsen er til hinder for nationale bestemmelser og en national praksis, hvorefter en arbejdstager, hvis løn er sammensat af dels en grundløn, dels en provision, hvor størrelsen fastsættes efter medarbejderens præstationer, kun har ret til en løn, der udelukkende består af hans grundløn, i forbindelse med hans årligt betalte ferie.
Højesteret anførte dog, at den nævnte sag fra EU-Domstolen ikke angår samme situation som nærværende sag, idet sagen fra EU-Domstolen angik en delvist provisionslønnet medarbejder, der under sin ferieafholdelse udelukkende modtog sin faste grundløn samt provision, som var optjent før ferieafholdelsen, og således ikke fik kompensation for den manglende mulighed for provisionsoptjening under ferieafholdelsen.
Dommen viser, at såfremt en medarbejder er blevet tilstrækkeligt kompenseret for den manglende mulighed for provisionsindtjening under sin ferieafholdelse, er der ikke grundlag for at bebrejde arbejdsgiveren.
