Det er med den nye udbudslovs § 160 blevet obligatorisk for ordregivere allerede i udbudsmaterialet at offentliggøre den evalueringsmodel, der påtænkes anvendt til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. En sådan pligt fremgår ikke af udbudsdirektivet, men er indført på baggrund af Udbudslovsudvalgets anbefalinger som "en tydeliggørelse af de pligter", der følger af de grundlæggende udbudsretlige principper om gennemsigtighed og ligebehandling.

Udbudslovens § 160 finder ligeledes anvendelse på udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet, da dette er eksplicit angivet i direktivernes implementeringsbekendtgørelser.

Selvom det ikke er eksplicit reguleret, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) - med henvisning til Udbudslovsudvalgets begrundelse for at indføre reglen - tidligere udtalt, at udbudslovens § 160 finder analog anvendelse i licitationer efter tilbudsloven, da lovgiver med tilbudsloven har haft til hensigt at skabe regler med samme indhold som reglerne i udbudsdirektivet.

KFST's notat af 9. maj 2016 kan læses her

EU-Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15 (TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest), har imidlertid givet KFST anledning til at ændre denne vurdering: 

"Det kan baggrund af dommen konstateres, at hverken artikel 53, stk. 2, øvrige bestemmelser i udbudsdirektivet fra 2004 eller retspraksis fra EU-Domstolen medfører en generel pligt for ordregiver til at offentliggøre sin evalueringsmetode. Det samme må forventes at gælde vedrørende det nye udbudsdirektiv. 
[…]
Indholdet af reglerne i udbudsdirektivet fra 2004 vedrørende offentliggørelsen af ordregivers evalueringsmetode er nu fastslået i Domstolens dom af den 14. juli 2016 og således også de tilsvarende regler om oplysninger om tilbudsevaluering i tilbudsloven. Udbudslovens § 160 finder derfor ikke analog anvendelse på licitationer omfattet af tilbudsloven og der er ikke pligt for ordregiver til at offentliggøre sin evalueringsmetode i licitationsmaterialet." 

KFST's udtalelse af 21. juli 2016 kan læses her

Kort om EU-Domstolens dom

Regionen Flandern iværksatte 2012 en udbudsprocedure med henblik på indgåelse af en tjenesteydelseskontrakt om omfattende undersøgelse af boliger og boligforbrugere i Flandern (Belgien). 

En forbigået tilbudsgiver klagede efterfølgende over, at Flandern ikke i udbudsmaterialet havde offentliggjort, hvordan denne ville evaluere de indkomne tilbud. Den belgiske appeldomstol i forvaltningsretlige sager besluttede at forelægge sagen for EU-Domstolen og spurgte således EU-Domstolen om, hvorvidt den ordregivende myndighed altid er forpligtet til på forhånd at offentliggøre den evalueringsmodel, der påtænkes anvendt til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.  

EU-Domstolens fastslog meget klart, at der ikke gælder en sådan pligt. EU-Domstolen udtalte således, at "Hverken artikel 53, stk. 2, i direktiv 2004/18 eller nogen anden bestemmelse heri pålægger imidlertid en forpligtelse for den ordregivende myndighed til gennem offentliggørelse i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene i forhold til tildelingskriterierne og den relative vægtning heraf, der forud blev fastsat i dokumenterne vedrørende den pågældende kontrakt."

Dommen kan findes her