Generaladvokatens forslag til afgørelse i "Beneficial owner"-sagerne foreligger nu
01. marts 2018
Generaladvokat Kokott har i dag afgivet forslag til afgørelser i de 6 pilotsager, der verserer for EU-Domstolen i dette omfattende sagskompleks. Vi forventer, at EU-Domstolen træffer afgørelse i sagerne i løbet af efteråret 2018.
"Beneficial owner"-sagerne handler om, hvorvidt danske rente- eller udbyttebetalende selskaber skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalingerne, der typisk er sket til moderselskaber, der er hjemmehørende i andre EU-lande. SKAT gør gældende, at de pågældende moderselskaber er såkaldte "gennemstrømningsselskaber", fordi de modtagne beløb efter SKATs opfattelse er videreført til koncernselskaber i skattelylande. Moderselskaberne er derfor ikke de retmæssige ejere - "beneficial owners" - af de modtagne udbytter eller renter, hvorfor de danske datterselskaber ifølge SKAT burde have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetalingen. Da dette ikke er sket, hæfter de danske selskaber for betalingen af skatten. Der er tale om efteropkrævninger i milliardstørrelsen.
Sagerne verserer ved Østre og Vestre Landsret, der i 6 udvalgte sager har forelagt en lang række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af EU-retten, navnlig om moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet og implementeringen af disse direktiver i dansk ret samt retten til fri etablering i EU-traktaten.
Plesner fører tre af disse pilotsager - en udbytteskattesag og to renteskattesager - der blev procederet på et retsmøde ved EU-Domstolen i Luxembourg i oktober 2017, og nu foreligger Generaladvokatens forslag til afgørelse.
Generaladvokaten slår indledningsvis fast, at retten til et udbytte følger af den selskabsretlige egenskab som moderselskab, hvorfor det ikke efter moder-/datterselskabsdirektivet er et krav, at udbyttemodtageren er "retmæssig ejer" af et modtaget udbytte. Er direktivets øvrige betingelser opfyldt, er det således alene anti-misbrugsbestemmelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, der kan begrænse retten til beskyttelse efter direktivet.
Generaladvokaten bekræfter, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig direktivets artikel 1, stk. 2, hvis den pågældende stat ikke har gennemført denne bestemmelse, og at hverken selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse heraf. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt specifikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten. Der er i sagerne enighed mellem parterne om, at udbyttemodtagerne er "rette indkomstmodtagere" efter dansk ret, og at realitetsgrundsætningen ikke giver grundlag for at tilsidesætte de foretagne dispositioner.
Generaladvokaten afviser i øvrigt, at EU-rettens generelle misbrugsbegreb skulle kunne anvendes direkte.
På grundlag af denne konklusion har Generaladvokaten ikke fundet det nødvendigt at besvare spørgsmålene om fortolkningen af EU-traktaten.
Generaladvokaten udtaler, at begrebet skal fortolkes selvstændigt i EU-retten og uafhængigt af kommentarerne til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst af 1977 eller af senere affattelser. Og videre, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er indehaver af den gældsfordring, der skal forrentes, principielt skal anses for retmæssig ejer heraf, medmindre den pågældende ikke handler for egen, men for fremmed, regning.
For så vidt angår rente-/royaltydirektivets anti-misbrugsbestemmelse i artikel 5 giver Generaladvokaten udtryk for samme opfattelse som angivet ovenfor vedrørende den tilsvarende bestemmelse i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2.
Plesners team på dette sagskompleks består af advokaterne Hans Severin Hansen, Lasse Esbjerg Christensen og Anders Endicott Pedersen.
Sagerne verserer ved Østre og Vestre Landsret, der i 6 udvalgte sager har forelagt en lang række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af EU-retten, navnlig om moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet og implementeringen af disse direktiver i dansk ret samt retten til fri etablering i EU-traktaten.
Plesner fører tre af disse pilotsager - en udbytteskattesag og to renteskattesager - der blev procederet på et retsmøde ved EU-Domstolen i Luxembourg i oktober 2017, og nu foreligger Generaladvokatens forslag til afgørelse.
Udbyttesagerne
I udbyttesagerne - som er vundet af skatteyderne i Landsskatteretten på grundlag af EU-retten - er det væsentligste spørgsmål, om moder-/datterselskabsdirektivet kræver, at der i dansk ret findes en regel til bekæmpelse af svig og misbrug, for at SKAT kan nægte direktivbeskyttelse, og - i givet fald - om den danske kildeskattebestemmelse opfylder kravene hertil, eller om EU-rettens generelle misbrugsbegreb kan anvendes direkte af SKAT.Generaladvokaten slår indledningsvis fast, at retten til et udbytte følger af den selskabsretlige egenskab som moderselskab, hvorfor det ikke efter moder-/datterselskabsdirektivet er et krav, at udbyttemodtageren er "retmæssig ejer" af et modtaget udbytte. Er direktivets øvrige betingelser opfyldt, er det således alene anti-misbrugsbestemmelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, der kan begrænse retten til beskyttelse efter direktivet.
Generaladvokaten bekræfter, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig direktivets artikel 1, stk. 2, hvis den pågældende stat ikke har gennemført denne bestemmelse, og at hverken selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse heraf. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt specifikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten. Der er i sagerne enighed mellem parterne om, at udbyttemodtagerne er "rette indkomstmodtagere" efter dansk ret, og at realitetsgrundsætningen ikke giver grundlag for at tilsidesætte de foretagne dispositioner.
Generaladvokaten afviser i øvrigt, at EU-rettens generelle misbrugsbegreb skulle kunne anvendes direkte.
På grundlag af denne konklusion har Generaladvokaten ikke fundet det nødvendigt at besvare spørgsmålene om fortolkningen af EU-traktaten.
Rentesagerne
I rentesagerne - som er tabt af skatteyderne i Landsskatteretten - går hovedspørgsmålet på fortolkningen af rente-/royaltydirektivets "retmæssig ejer"-begreb.Generaladvokaten udtaler, at begrebet skal fortolkes selvstændigt i EU-retten og uafhængigt af kommentarerne til artikel 11 i OECD’s modeloverenskomst af 1977 eller af senere affattelser. Og videre, at et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er indehaver af den gældsfordring, der skal forrentes, principielt skal anses for retmæssig ejer heraf, medmindre den pågældende ikke handler for egen, men for fremmed, regning.
For så vidt angår rente-/royaltydirektivets anti-misbrugsbestemmelse i artikel 5 giver Generaladvokaten udtryk for samme opfattelse som angivet ovenfor vedrørende den tilsvarende bestemmelse i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2.
Næste skridt
Næste skridt er herefter, at EU-Domstolen træffer afgørelse i sagerne. Vi forventer, at dette vil ske i løbet af efteråret 2018.Plesners team på dette sagskompleks består af advokaterne Hans Severin Hansen, Lasse Esbjerg Christensen og Anders Endicott Pedersen.
