Pressemeddelelse fra Novo Nordisk udgjorde ulovlig reklame

Sø- og Handelsretten har nedlagt midlertidigt forbud mod Novo Nordisks anvendelse af en pressemeddelelse, idet den indeholdte vildledende information og blev anset for ulovlig reklame for et receptpligtigt lægemiddel.

I september 2017 udstedte Novo Nordisk en pressemeddelelse om produktet Tresiba®. Sanofi-Aventis fandt, at pressemeddelelsen indeholdte vildledende information om Tresiba® og to af Sanofi-Aventis' lægemidler, Lantus® and Toujeo®. Derfor indgav Sanofi-Aventis en anmodning om midlertidigt forbud mod Novo Nordisks anvendelse af pressemeddelelsen.

Sø- og Handelsretten fandt, at konklusionerne præsenteret i pressemeddelelsen ikke havde videnskabelig basis i det underliggende studie, og at pressemeddelelsen derfor indeholdte vildledende og misvisende information. Pressemeddelelsen faldt derfor ikke under undtagelsen i reklamebekendtgørelsens § 2, nr. 7. I stedet blev pressemeddelelsen anset for ulovlig reklame for et receptpligtigt lægemiddel. Sø- og Handelsretten fandt yderligere, at Novo Nordisk, ved at udsende en pressemeddelelse med vildledende information, havde handlet i strid med Markedsføringsloven.

Afgørelsen kan findes her

En tidligere version af denne nyhed er oprindeligt publiceret af de samme forfattere
i Practical Law - Life Sciences, March 2017 Issue (Thomson Reuters).

Seneste nyt om Life Science

Life Science