Aftalens indhold

Initiativerne i den politiske aftale skal, ifølge denne, finde anvendelse på alle typer af forbrugslån, der ydes uden sikkerhed i fast ejendom, og som udbydes af banker, finansieringsselskaber og andre selskaber, der måtte yde forbrugslån eller andre former for forbrugerkreditter. ÅOP-loftet og omkostningsloftet vil tillige gælde for usikrede forbrugslån mellem private (peer-to-peer).

ÅOP-loft

Et af aftalens centrale punkter er et maksimalloft for årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 35 pct. for forbrugslån, hvor der i dag ikke er noget loft over ÅOP.

ÅOP-loftet vil også komme til at gælde for forbrugslån mellem privatpersoner (peer-to-peer). Det fremgår specifikt af den politiske aftale, at privatpersoner, som udbyder forbrugslån med en ÅOP højere end 35 pct., maksimalt vil kunne kræve det lånte beløb (hovedstolen) tilbagebetalt. Såfremt der i et peer-to-peer forbrugslån er aftalt en ÅOP over 35 pct. vil långiveren slet ikke kunne kræve nogen omkostninger - heller ikke op til 35 pct. - af låntageren. Det fremgår ikke af den politiske aftale, om denne skærpelse også vil gælde for erhvervsmæssige udbydere af forbrugslån.

Omkostningsloft

Den politiske aftale sætter yderligere et loft på de omkostninger (renter, gebyrer, rykkeromkostninger, m.v.), som kan påløbe forbrugslån i disses løbetid. Som følge af den politiske aftale vil forbrugere maksimalt komme til at betale renter, gebyrer, omkostninger mv., svarende til 100 pct. af den oprindelige hovedstol, også selvom sådanne omkostninger måtte påløbe som følge af forbrugerens misligholdelse. Den samme begrænsning vil komme til at gælde for peer-to-peer forbrugslån.

Markedsføringsbegrænsninger

I tillæg til de eksisterende regler i markedsføringsloven vil der blive indført et totalforbud mod markedsføring for forbrugslånsudbydere af forbrugslån med en ÅOP på over 25 pct. Dette betyder, at en forbrugslånsudbyder ikke må markedsføre nogen af sine forbrugslån, hvis udbyderen blandt sine øvrige produkter har forbrugslån med en ÅOP på over 25 pct. Det fremgår ikke af den politiske aftale, om det også vil være forbud at markedsføre lån med en ÅOP på (eller under) 25 pct., hvis det er et koncernforbundet selskab (f.eks. et datter- eller søsterselskab), der udbyder forbrugslån med en ÅOP på over 25 pct.

Forbuddet vil omfatte markedsføring i det offentlige rum, på busser, tog, reklameskilte, i TV, radio, trykte medier, på internettet, sociale medier, via influencere, låneplatforme etc.

Særligt markedsføringsforbud i forbindelse med TV-reklamer for spil

Ud over det generelle markedsføringsforbud vil der blive indført et særligt totalforbud mod (i) markedsføring på TV af enhver form for kontante forbrugslån samt (ii) markedsføring af virksomheder (herunder disses brands), der udbyder kontante forbrugslån, herunder i form af TV-reklamer, programsponsorater el. lign., når det sker i forbindelse med markedsføring af spiludbydere eller spil. Forbuddet vil betyde, at hvis en forbrugslånsudbyder ønsker at købe f.eks. plads i en TV-reklameblok eller et programsponsorat vil det være forbrugslånsudbyderens ansvar at sørge for, at der ikke i samme reklameblok - eller i TV-programmet i øvrigt - reklameres for spil eller spiludbydere. Den politiske aftale forholder sig ikke til, om streaming af TV-programmer via internettet skal behandles ligesom flow-TV.  Det fremgår specifikt af aftalen, at forbuddet mod markedsføring af kontante forbrugslån og udbydere heraf, samtidig med eller i forlængelse af markedsføring af spil og spiludbydere, ikke gælder når markedsføringen finder sted i det offentlige rum (f.eks. på barer, i toge, sportsstadions osv.).

Udenlandske Udbydere

Den politiske aftale begrænser markedsføringsrestriktionernes anvendelsesområde, idet restriktionerne kun vil komme til at gælde for danske virksomheder og personer, mens forbrugslånsudbydere, der er placeret i et andet EU-land ikke vil være omfattet af markedsføringsforbuddet, når det er tale online-reklamer. For disse udbydere vil det være reglerne i afsenderlandet, der vil finde anvendelse.

Hvorvidt aftalens øvrige elementer (herunder ÅOP-loftet) overhovedet vil kunne anvendes overfor online-udbydere fra andre EU-lande er kompliceret og vil afhænge af, om de nye regler kan anses for omfattet af det "koordinerede område" som defineret i e-handelsloven, og om de nye regelsæt i givet fald opfylder undtagelsesbetingelserne i e-handelslovens § 6.

Videre proces

Lovforslag til udmøntning af aftalen vil blive forberedt hurtigst muligt med henblik på en endelig ikrafttræden af ændringerne til henholdsvis lov om forbrugslånsvirksomhed og markedsføringsloven den 1. juli 2020. Ifølge regeringens lovprogram for 2019/2020 vil folketingsforhandlingerne om lovforslaget blive indledt i februar 2020.

Den politiske aftales betydning for forbrugslånsudbydere

Når den politiske aftale udmønter sig i konkret lovgivning, vil det medføre en markant skærpelse af de hidtidige regler for markedsføring af forbrugslån samt af de hidtidige regler for de vilkår, som udbydere må udbyde forbrugslån på. Det er derfor yderst vigtigt, at virksomheder, der udøver forbrugslånsvirksomhed sætter sig ind i reglerne.

Plesner følger med i fremsættelsen af lovforslaget samt i den efterfølgende folketingsbehandling heraf.