Den 1. januar 2021 udtrådte Storbritannien endeligt af EU og dermed også af domsforordningen (Bruxelles I-forordningen), som indeholder regler om værneting ved international samhandel og om den gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse af domme mellem EU's medlemsstater. Derfor vil det afhænge af nationale værnetingsregler, om en sag skal/kan anlægges i Danmark eller Storbritannien. Desuden kan en dom afsagt i Storbritannien ikke længere fuldbyrdes i EU's medlemsstater under forordningen - og vice versa. Storbritannien har anmodet om at tiltræde Luganokonventionen om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af domme, men selvom anmodningen er blevet accepteret af de enkelte medlemsstater (Norge, Island, Schweiz og Danmark), tøver EU, som også er medlem af Luganokonventionen, med at give sin accept.

Som følge af Brexit, er der derfor usikkerhed forbundet med at handle med britiske virksomheder uden at indgå aftale om værneting eller voldgift. Dette skyldes at det nu skal afgøres efter nationale regler om værneting, om en sag skal/kan anlægges i Danmark eller Storbritannien.

Derudover er mulighederne for gensidig fuldbyrdelse af domme mellem Danmark og Storbritannien blevet betydeligt forringet. Både Danmark og Storbritannien har tiltrådt Haagerværnetingsaftalekonventionen ("Haagerkonventionen"), hvorefter danske og britiske domstole er forpligtet til at anerkende og fuldbyrde domme fra en domstol i det andet land. Dette gælder dog kun, såfremt samhandelsparterne har indgået en eksklusiv værnetingsaftale. Haagerkonventionen finder imidlertid alene anvendelse på tvister inden for kontrakt, hvis der er aftalt værneting og finder desuden ikke anvendelse inden for en række områder (fx transport af passagerer og varer, IP-rettigheder (bortset fra copyrightbeskyttelse) etc.). Endvidere skal der gennemføres en egentlig eksekvatur-procedure, hvor fogedretten efterprøver om dommen opfylder en række formelle betingelser, før den kan anvendes som grundlag for fuldbyrdelse. 

Da New York-konventionen (1958) om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser virker uafhængigt af EU-medlemskabet og dermed ikke påvirkes af Brexit, kan danske og britiske voldgiftskendelser dog fortsat anerkendes og fuldbyrdes direkte i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Det vil derfor være nemmere at få fuldbyrdet en voldgiftskendelse end en dom afsagt af de almindelige domstole.

Hvis ikke der indgås aftale om værneting eller voldgift, vil en dansk eller britisk dom altså ikke uden videre kunne anvendes som grundlag for fuldbyrdelse af kravet. I stedet vil en britisk virksomhed være nødt til at anlægge en ny sag ved de danske domstole for at opnå en dom, der kan fuldbyrdes i Danmark. Det samme vil formentlig gøre sig gældende, når en dansk virksomhed vil have en dansk dom fuldbyrdet i Storbritannien. Dette er naturligvis både besværligt og omkostningstungt.

Derfor bør danske og britiske parter overveje at inkludere en voldgiftaftale eller - som minimum - en værnetingsaftale i fremtidige kontrakter for at opnå sikkerhed, dels for hvor tvisten skal behandles, dels for fuldbyrdelsen af en afgørelse imellem dem.