Sagens baggrund

Det har i mange år været tilfældet, at EU-Kommissionen kan pålægge et selskab (moderselskabet) bødeansvar for en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne begået af et koncernforbundet selskabet (datterselskabet), hvis moderselskabet har udøvet bestemmende indflydelse på datterselskabet generelt. Dette princip er pr. den 4. marts 2021 indført i dansk ret, så det tilsvarende gælder i sager efterforsket og sanktioneret af de danske konkurrencemyndigheder og domstole, både i forhold til overtrædelser af EU-Konkurrencereglerne og de danske konkurrenceregler (se Plesners tidligere Insight her).

En spansk domstol har nu stillet en præjudiciel forespørgsel til EU-Domstolen om, hvorvidt ansvar også kan pålægges i den omvendte relation, således at et datterselskab kan ifalde ansvar for sit moderselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne.

Forespørgslen udspringer af en kartelrelateret sag, hvor sagsøgeren har anlagt sag mod et spansk datterselskab af et tysk selskab, der er fundet at have deltaget i et kartel. Det spanske datterselskab havde videresolgt de produkter, som kartellet omhandlede, men var ikke selv fundet at have deltaget i eller været vidende om kartellet. 

Generaladvokatens forslag til afgørelse

Generaladvokaten foreslår, at et datterselskab skal kunne pålægges ansvar for sit moderselskabs overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, selvom datterselskabet ikke selv har deltaget i eller været vidende om overtrædelsen. Når moderselskabet har udøvet bestemmende indflydelse på datterselskabet, bør de to selskaber ifølge Generaladvokaten betragtes som én enhed og pålægges solidarisk ansvar. Dette gælder både bøde- og erstatningsansvar.

Dog foreslår Generaladvokaten, at et datterselskab alene kan ifalde ansvar for moderselskabets overtrædelse af konkurrencereglerne, hvis datterselskabet har deltaget i den økonomiske aktivitet, som er genstand for moderselskabets overtrædelse. Dette omfatter eksempelvis, at et datterselskab har videresolgt produkter produceret af moderselskabet, som er genstand for et kartel. Hvis datterselskabets aktiviteter derimod udelukkende ligger uden for det økonomiske område, hvor moderselskabet har begået overtrædelsen, bør datterselskabet ikke kunne ifalde ansvar.

Læs Generaladvokatens forslag til afgørelse her.

Plesners bemærkninger

Såfremt EU-Domstolen følger Generaladvokatens forslag, vil datterselskaber under de nævnte betingelser fremover kunne ifalde bøde- og erstatningsansvar for overtrædelser begået af deres moderselskaber.

Det vil ikke kun kunne få betydning for sager om overtrædelse af EU-konkurrencereglerne efterforsket og sanktioneret af EU-Kommissionen og relaterede erstatningssager, men også for (i) sager om overtrædelse af EU-konkurrencereglerne efterforsket og sanktioneret af de danske konkurrencemyndigheder og domstole, (ii) sager om overtrædelse af de danske konkurrenceregler, og (iii) erstatningssager for de danske domstole vedrørende både overtrædelser af EU-konkurrencereglerne og de danske konkurrenceregler (det sidste dog kun, hvis de er begået efter den 4. marts 2021).

Vi anser det umiddelbart for mindre sandsynligt, at forslaget – såfremt det følges – vil få større betydning i bødesager. Således vil både EU-Kommissionen og nationale konkurrencemyndigheder formentlig være tilbageholdende med at retsforfølge datterselskaber, der ikke selv har været vidende om overtrædelsen, uanset om dette ifølge EU-Domstolen måtte være muligt.

Forslaget kan derimod tænkes at få stor betydning i konkurrencerelaterede erstatningssager. Således vil mange erstatningssøgende nok foretrække at anlægge sag mod et datterselskab bosat i samme land (såfremt det må antages at have tilstrækkelige midler til at betale erstatning) i stedet for et moderselskab bosat i et andet land, herunder for at undgå besvær med forkyndelse af stævningen og eventuelt senere håndhævelse af dommen i udlandet.

Derudover vil et datterselskab fremadrettet kunne bruges som såkaldt "anker" for en erstatningssag. Det kan blandt være relevant i sager, hvor skadelidte har lidt tab i flere lande, idet skadelidte i så fald ikke i medfør af den såkaldte deliktsværnetingsregel kan anlægge sag for det samlede tab i sit hjemland. Hvis der imidlertid i samme land befinder sig et datterselskab til et moderselskab, der har begået overtrædelsen, kan skadelidte anlægge sag for det fulde krav mod datterselskabet i deres fælles hjemland og - i medfør af en anden regel - inddrage moderselskabet og eventuelle andre deltagere i overtrædelsen fra andre EU- og EFTA-lande.   

En skadelidt vil også kunne bruge et datterselskab i et andet land til at anlægge sag mod både datterselskabet og dets moderselskab (og eventuelle andre deltagere i overtrædelsen) bosat i andre EU- eller EFTA-lande, hvis skadelidte ser en fordel i at føre sagen i datterselskabets hjemland. Der har de seneste år vist sig en tendens til, at mange erstatningssøgende af forskellige årsager fortrækker at anlægge sag i England, Tyskland eller Holland. Forslaget vil øge mulighederne for sådan "forum shopping".

EU-Domstolen forventes at træffe afgørelse i sagen inden for nogle måneder.