Misbrug af forretningshemmeligheder - men midlertidigt forbud nægtet

Den 4. januar afgjorde Sø- og Handelsretten endnu en sag om misbrug af forretningshemmeligheder. Den angik en tidligere samarbejdspartners brug af viden om og kontakt til kunder.

Energiselskabet OK havde anmodet om midlertidigt forbud mod, at en tidligere samarbejdspartner, Søberg Energiservice, i en periode på 18 måneder måtte tage "direkte forretningsmæssig kontakt" til 16.000 navngivne kunder med henblik på salg eller markedsføring af service af gasfyr, oliefyr eller varmepumper. OK påberåbte sig markedsføringslovens § 3, stk. 1, og lov om forretningshemmeligheder, og henviste bl.a. til, at OK havde oplevet en betydelig kundeafgang.

Søberg havde frem til 30. september 2021 serviceret OK's kunder. Som en del af serviceaftalen var der aftalt fortrolighed:

"Alle oplysninger, dokumenter mv. som [Søberg] får kendskab til og/eller kommer i besiddelse af i forbindelse med sit arbejde for [OK] skal behandles fortroligt af [Søberg] og dennes personale. Enhver oplysning vedrørende samarbejdet og [OK's] forhold i øvrigt til offentligheden/tredjemand gennem f.eks. presse, radio eller TV må kun gives af [OK]. Fortrolighedsforpligtelsen gælder også efter samarbejdets eventuelle ophør."

Retten slog fast, at når der ikke er en kunde- eller konkurrenceklausul mellem parterne, er udgangspunktet, at der er fri konkurrence efter ophøret af samarbejdet også for så vidt angår de omkring 16.000 kunder, Søberg havde serviceret. Retten angav dog, at "konkurrencen skal udøves under iagttagelse af de begrænsninger, der følger af blandt andet reglerne om god markedsføringsskik og lov om forretningshemmeligheder."

Retten mente, at det var bevist, at Søberg 

  • var i besiddelse af oplysninger om, hvilke tekniske anlæg, der var ved de enkelte kunder, og hvornår disse skulle serviceres næste gang, hvilket var forretningshemmeligheder,
  • for en række kunder uberettiget havde anvendt forretningshemmelighederne til at sælge eller søge at sælge egen service til kunderne, og
  • i flere tilfælde havde handlet i strid med god markedsføringsskik, idet Søberg illoyalt havde brugt positionen som OK servicepartner eller tidligere OK servicepartner til at sælge egen service. 

Retten mente dog samtidig, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at overtrædelserne var udtryk for, at Søberg generelt, systematisk eller i væsentligt omfang havde handlet i strid med lov om forretningshemmeligheder eller markedsføringsloven. Der var efter beviserne kun tale om en række enkeltstående overtrædelser, som skulle holdes op imod, at det anmodede forbud omfatter omkring 16.000 kunder. 

Dertil kom, at retten mente, at påstanden om ”direkte” forretningsmæssig kontakt var for ubestemt eller for bred, idet påstanden muligvis bl.a. ville dække et brev adresseret til de enkelte husstande i et specifikt område, hvor aktørerne i markedet ved, at der ikke er fjernvarme. Dermed vil påstanden ramme klart lovlige handlinger. 

Derfor fandt retten, at betingelserne for at nedlægge det begærede forbud ikke var opfyldt.

Retten bemærkede endelig, at OK under en almindelig civil sag vil kunne nedlægge påstand om erstatning, vederlag eller godtgørelse for de beskrevne krænkelser af markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder. 

På trods af, at forbud blev nægtet, ophævede retten sagens omkostninger.

Afgørelsen viser, at en standardmæssig fortrolighedsklausul kan være tilstrækkelig til, at en ejer af forretningshemmeligheder kan forhindre, at hemmelighederne bruges af samarbejdspartner i strid med klausulen. Afgørelsen viser dog også, at ejeren skal formulere en meget præcis forbudspåstand, og at beviskravet for omfanget af misbrug virker ret højt.

Læs afgørelsen. Afgørelsen kan appelleres.

Afgørelsen kommer i forlængelse af to andre centrale afgørelser om forretningshemmeligheder fra 2020. Læs vores insights om disse afgørelser her og her. Én af disse sager blev anket, og Østre Landsret træffer afgørelse i denne sag fredag den 21. januar 2022. 

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret