Foranlediget blandt andet af artikler i medierne om overgældsatte forbrugere har der i en periode fra særligt Erhvervsministeren været fokus på de såkaldte "køb nu - betal senere" -kreditter ("KNBS-kreditter"). Disse kreditprodukter er ikke omfattet af hverken lov om forbrugsvirksomheder eller kreditaftaleloven, da de er rentefri, og der ikke skal betales stiftelses- eller andre tilsvarende gebyrer. Til gengæld udløser en eventuel betalingsmisligholdelse ofte betydelige gebyrer og/eller strafrenter.

Finanstilsynet har den 30. juni 2022 sendt "udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugslåns-virksomheder, lov om betalingskonti, hvidvaskloven og forskellige andre love (del 2)" ("Høringsudkastet") i høring. Såfremt Høringsudkastet endeligt vedtages af Folketinget i sin nuværende form, vil det gøre op med KNBS-produkternes hidtidige status som uregulerede under dansk ret.

Efter det såkaldte "kviklånsindgreb" i 2020 er mange af forbrugerkreditudbyderne på det danske marked skiftet til de uregulerede KNBS-produkter, og Høringsudkastet vil for disse udbydere medføre en meget væsentlig ændring af den regulatoriske ramme for deres virksomhed og produkter.
Plesners specialister i forbrugerkreditregulering redegør nedenfor nærmere for Høringsudkastets indhold og mulige konsekvenser.

Ændringer i lov om forbrugslånsvirksomheder

§ 1, stk. 3, nr. 1 i lov om forbrugslånsvirksomheder undtager i dag helt KNBS-produkter fra lovens anvendelsesområde. Det betyder, at sådanne produkter og de virksomheder, der udbyder dem i dag blandt andet ikke er omfattet af lovens krav om tilladelse fra Finanstilsynet, krav om redelig forretningsskik og god praksis, kreditværdighedsvurdering, identifikation af målgrupper, loftet for årlige omkostninger i procent (ÅOP) og omkostningsloftet.

Såfremt Høringsudkastet vedtages, vil denne undtagelse blive væsentligt indskrænket således, at den kun omfatter aftaler, der omfatter alle de følgende krav:

(i) Der er tale om en aftale om køb af varer eller tjenesteydelser,
(ii) det er sælgeren af varen eller tjenesteydelsen, der giver henstand med betaling af købesummen,
(iii) der er ingen tredjepart involveret, som udbyder kredit, og
(iv) henstandsperioden er ikke længere end 90 dage efter aftaleindgåelsen.

Da udbyderen af et KNBS-produkt næsten altid vil være en anden, end sælgeren af den vare eller tjenesteydelse som kreditten finansierer, vil kun meget få KNBS-produkter forventeligt overholde betingelserne (ii) og (iii) ovenfor. Det må derfor forventes, at langt størstedelen af KNBS-produkter på det danske marked fremover vil være fuldt omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder uanset, om kreditperioden er over eller under 90 dage.

Konsekvenserne af stramningen af undtagelsen for KNBS-produkter vil afhænge af, om udbyderen allerede er en finansiel virksomhed (eller et ejendomskreditselskab) eller ej.

For finansielle virksomheder og ejendomskreditselskaber vil vedtagelse af Høringsudkastet betyde, at de i relation til deres KNBS-produkter fremover også vil være omfattet af (i) kravet om kreditværdighedsvurdering, (ii) ÅOP-loftet, (iii) omkostningsloftet, og (iv) konverteringsretten i lov om forbrugslånsvirksomheder.

For udbydere, som ikke er finansielle virksomheder eller ejendomskreditselskaber, vil Høringsudkastet betyde, at de omfattes af hele lov om forbrugslånsvirksomheder. I tillæg til de ovennævnte bestemmelser vil disse udbydere derfor også blive omfattet af lovens bestemmelser om f.eks. (i) krav om tilladelse (herunder Fit & Proper-krav til ledelsen), (ii) overholdelse af god skik, (iii) procedurer for identifikation af målgrupper, samt (iv) generelt lovens bestemmelser om Finanstilsynets udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Høringsudkastet lægger derudover op til at indføre en ny undtagelse til loven for "debetkort" med op til 40 dags rente- og omkostningsfri kredittid efter den enkelte transaktion (undtagelsen retter sig dermed reelt mod, hvad der rettelig omtales som kreditkort og ikke debetkort, der er kendetegnet ved, at der ikke er nogen kredit knyttet til kortet, hvorfor transaktioner trækkes på brugeren konto i umiddelbar forlængelse af korttransaktionen). Denne undtagelse er delvist nødvendiggjort, da udstederne af sådanne "debetkort" er tredjemænd og derfor ellers ville blive omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder med Høringsudkastets nyaffattelse af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 1.

Ændringer i kreditaftaleloven

Kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 undtager på samme måde som lov om forbrugslånsvirksomheder i dag KNBS-produkter fra loven bortset fra dennes § 8 c om de såkaldte "kortfristede forbrugslån". KNBS-produkter er således undtaget fra bl.a. lovens krav om oplysningspligter og kreditværdighedsvurdering, ligesom brugere af KNBS-produkter ikke i dag har de rettigheder, der følger af kreditaftaleloven herunder f.eks. fortrydelsesretten og retten til førtidig indfrielse.

Såfremt Høringsudkastet vedtages, vil undtagelsen i § 3, stk. 1, nr. 1 blive ændret på samme måde som den tilsvarende undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheder med den konsekvens, at næsten alle KNBS-produkter forventeligt vil blive fuldt omfattet af kreditaftaleloven. I så fald vil KNBS-produkter fremover skulle overholde kreditaftalelovens bestemmelser om blandt andet oplysningspligter, og brugerne vil have de rettigheder, der følger af loven. I tillæg hertil vil udbyderne af sådanne KNBS-produkter f.eks. være forpligtede til at gennemføre kreditværdighedsvurderinger, ligesom udbydere vil være omfattet af Finanstilsynets sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse af kreditaftaleloven.

I henhold til Høringsudkastet vil der i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2 blive indsat en undtagelse for "debetkort" svarende til den foreslåede undtagelse i lov om forbrugslånsvirksomheder dog med den tilføjelse, at kreditaftalelovens § 8 b, stk. 2 fortsat vil gælde for sådanne "debetkort". Det betyder, at selvom et "debetkort" med maksimalt 40 dags kredittid generelt måtte være undtaget fra kreditaftalelo-ven, skal udbyderen fortsat give brugeren oplysningerne i § 8 b, stk. 2 (om blandt andet overtræk og rente) i tilfælde af "væsentligt overtræk i en periode på over 1 måned".

Konsekvenser for alle erhvervsdrivende

Selvom Høringsudkastet helt åbenbart er rettet mod udbydere af KNBS-produkter, bør alle erhvervsdrivende være opmærksomme på en mulig - og muligvis utilsigtet - konsekvens af de skærpede undtagelser i Høringsudkastet. Af såvel den foreslåede nyaffattelse af undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 1 i lov om forbrugslånsvirksomheder som den tilsvarende i § 3, stk. 1, nr. 1 i kreditaftaleloven fremgår således, at man undtager henstand ydet af sælgeren af varer eller tjenesteydelser forudsat, at henstandsperioden ikke er længere end 90 dage fra aftaletidspunktet.

Modsætningsvist følger, at hvis en erhvervsdrivende tilbyder en forbruger en betalingsfrist, som ligger mere end 90 dage fra aftaletidspunktet, vil dette muligvis blive anset for en kredit omfattet af lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven uanset, at henstanden måtte være rente- og omkostningsfri. Såfremt Høringsudkastet skal forstås på denne måde, er der tale om en væsentlig nyskabelse, idet almindelig ikke-rentebærende henstand med betaling af købesummen ydet af sælgeren af varer eller tjenesteydelser ikke tidligere i dansk ret har været opfattet som kredit uanset længden af henstandsperioden.

Betalingsfrister på over 90 dage er formentlig sjældent forekommende i forbrugerforhold, men et eksempel kunne formentlig være større byggearbejder (f.eks. opførsel eller renovering af et hus). Det er i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at Høringsudkastet måler 90-dages fristen fra aftaletidspunktet, som ved f.eks. et større byggearbejde vil være tidspunktet for indgåelse af entrepriseaftalen, hvilket kan ligge måneder (eller endda år) inden, en given faktura fra entreprenøren skal betales. Det ville i denne henseende være mere hensigtsmæssigt, hvis 90-dages fristen blev opgjort fra optjeningstidspunktet for sælgerens vederlag altså det tidspunkt, hvor sælger faktisk har leveret sin ydelse (f.eks. nået et vist stadie i en byggeproces) og dermed er berettiget til at fakturere (en del af) sit vederlag.

Vedtagelse, ikrafttræden og overgangsordning

Lovændringerne skal i henhold til Høringsudkastet træde i kraft den 1. januar 2023, hvilket nødvendiggør, at lovforslaget fremsættes for Folketinget i oktober/november 2022.

Lovændringerne vil have virkning for kreditaftaler indgået efter lovens ikrafttræden, hvoraf kan sluttes, at kreditaftaler indgået inden den 1. januar 2023 ikke vil blive omfattet af de nye regler.

For så vidt angår virksomheder, der som følge af lovændringerne omfattes af kravet om tilladelse i § 3 i lov om forbrugslånsvirksomheder, indeholder Høringsudkastet en overgangsregel, der dels sætter en frist den 1. juli 2023 for allerede aktive udbydere af KNBS-produkter til at ansøge om tilladelse, dels tillader disse udbydere at fortsætte med at udbyde sådanne produkter, medens Finanstilsynet behandler ansøgningen.