Reklamebegrebet i forhold til lægemidler kan også indbefatte "ikke nærmere bestemte lægemidler"
13. januar 2023
EU-Domstolen har i en dom af 22. december 2022 belyst omfanget af reklamebegrebet i forhold til lægemidler. Det er blevet bekræftet, at reklamebegrebet er særdeles bredt, og at også information om ubestemte produkter kan blive omfattet af reklamebegrebet. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt sådan information vil blive anset som reklame.
Den konkrete sag, der var anledning til en forelæggelse for EU-Domstolen, omhandlede et lettisk selskab, der ejer en række apoteker og lægemiddeldetailsalgsvirksomheder. Selskabet havde lanceret en reklame med tilbud om rabat på 15% af købsprisen på alle lægemidler, hvis man købte mindst tre artikler. I Letland er det imidlertid forbudt i reklamer for lægemidler at fokusere på pris, tilbud eller kombineret salg af lægemidler og andre produkter. De lettiske sundhedsmyndigheder forbød derfor selskabets reklame. Selskabet anlagde sag mod myndighederne og fremførte bl.a., at reklamebegrebet i lægemiddeldirektivet (direktiv 2001/83/EF) alene omfatter reklame for bestemte lægemidler. I forbindelse med den nationale sag blev der rejst et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen.
EU-Domstolen fastslog, at begrebet »reklame for lægemidler« i lægemiddeldirektivet omfatter "enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af et bestemt lægemiddel eller af ikke nærmere bestemte lægemidler". (egen understregning).
Med denne dom har EU-Domstolen således bekræftet, at lægemiddeldirektivets reklamebegreb er særdeles bredt, og at det også kan omfatte reklame for en ubestemt gruppe af lægemidler.
Det må bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om en information om ubestemte lægemidler rent faktisk udgør reklame, jf. tillige den danske vejledning til den danske reklamebekendtgørelse. En sådan vurdering bør inddrage budskabets indhold, og en vurdering af om handlingen har til sigte at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler.
I den lettiske sag synes det klart, at ovennævnte aktivitet må anses for reklame. Oplysningen om rabat på 15% af købsprisen på alle lægemidler, hvis man købte mindst tre artikler, må anses for at tilskynde til køb af flere lægemidler og for kun at begrunde behovet for køb med prisen.
EU-Domstolen fastslog, at begrebet »reklame for lægemidler« i lægemiddeldirektivet omfatter "enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af et bestemt lægemiddel eller af ikke nærmere bestemte lægemidler". (egen understregning).
Med denne dom har EU-Domstolen således bekræftet, at lægemiddeldirektivets reklamebegreb er særdeles bredt, og at det også kan omfatte reklame for en ubestemt gruppe af lægemidler.
Det må bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om en information om ubestemte lægemidler rent faktisk udgør reklame, jf. tillige den danske vejledning til den danske reklamebekendtgørelse. En sådan vurdering bør inddrage budskabets indhold, og en vurdering af om handlingen har til sigte at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler.
I den lettiske sag synes det klart, at ovennævnte aktivitet må anses for reklame. Oplysningen om rabat på 15% af købsprisen på alle lægemidler, hvis man købte mindst tre artikler, må anses for at tilskynde til køb af flere lægemidler og for kun at begrunde behovet for køb med prisen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om reglerne om markedsføring af lægemidler, så kontakt Plesners team for Life Science.
