Plesner bistår Niam med køb af 452 boliger i hovedstadsområdet

Med købet af en portefølje på 452 ejerlejligheder og rækkehuse m.v. forøger Niam sin danske boligportefølje til i alt at omfatte ca. 1.100 nybyggede boliger i hovedstadsområdet.

Det svenske private equity firma Niam har på vegne af ejendomsfonden Niam Nordic V indgået aftale med Essex Invest A/S om per 1.juni 2013 at erhverve en boligportefølje på ca. 43.700 m2 til en samlet værdi på ca. EUR 138 mio. Aftalen kom i hus med Plesner som juridisk rådgiver, og porteføljen omfatter 452 ejerlejligheder og rækkehuse m.v. beliggende i Hovedstadsområdet.

Denne transaktion bringer Niams boligportefølje i København op på mere end 100.000 m2.

Johan Bergman, CEO hos Niam udtaler:

“Vi er meget tilfredse med at gennemføre denne handel der hvad angår kvalitet og beliggenhed er et perfekt match til vores eksisterende boligportefølje. København gennemgår en stærk befolkningsmæssig og økonomisk udvikling og vi anser investeringer i det Københavnske boligmarked for at være attraktive både kort og langt sigt”.

Læs pressemeddelelse fra Niam Nordic V.

Læs om Plesners forretningsområde Commercial Real Estate.

For yderligere information kontakt venligst advokat, partner Leif Djurhuus eller advokat, partner Jakob Schou Midtgaard.

Seneste nyt om Fast Ejendom

Fast Ejendom