Bankernes Kontantservice solgt til Loomis
23. august 2016
Bankernes Kontantservice er netop blevet solgt til Loomis-koncernen. Plesner har rådgivet Nationalbanken og de sælgende pengeinstitutter med transaktionen.
Bankernes Kontantservice (BKS) har ca. 340 ansatte og er specialist i kontanthåndtering for forretninger, erhvervsvirksomheder, kommuner og pengeinstitutter.
BKS blev oprindeligt etableret i 2010, da en række pengeinstitutter sammenlagde deres funktioner til at håndtere pengeoptælling og pengetransport. BKS var ejet af Nationalbanken og de fleste danske pengeinstitutter.
Salget af BKS til Loomis-koncernen sker ifølge BKS' bestyrelse efter en strategisk beslutning om, at Loomis med sin store erfaring inden for kontanthåndtering er den rigtige langsigtede ejer af BKS.
Loomis, der håndterer kontantservice i over 20 lande, har ca. 22.000 ansatte og en årlig omsætning på ca. 16 mia. SEK.
Plesner har rådgivet Nationalbanken og de sælgende pengeinstitutter med den gennemførte transaktion.