Konkurrencerådet godkender GlobalConnects køb af Nianet
Konkurrencerådet har den 30. maj 2018 godkendt GlobalConnects køb af Nianet med tilsagn om frasalg af Nianets datacentre i Aarhus-området. Plesner har rådgivet GlobalConnect, og selskabets hovedaktionær EQT, i forbindelse med transaktionen.
Konkurrencerådet har den 30. maj 2018 godkendt GlobalConnects køb af Nianet med tilsagn om frasalg af Nianets datacentre i Aarhus-området.
I juni 2017 blev det annonceret, at GlobalConnect havde indgået aftale om køb af Nianet. Konkurrencerådet har i dag godkendt fusionen efter en fase 2-undersøgelse med tilsagn, som tilsigter at imødegå visse konkurrencemæssige bekymringer i forhold til co-location services i Aarhus-området.
Tilsagnene indebærer et frasalg af Nianets datacentre i Aarhus-området.
Nianet blev stiftet i 2003 og ejet i fællesskab af 13 danske energiselskaber. Selskabet, der beskæftiger ca. 150 medarbejdere, leverer internetforbindelser til både virksomheder og den offentlige sektor.
GlobalConnect udbyder fibernet, datacentre og cloud-løsninger og dækker hele Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et højhastighedsnetværk baseret på optisk fiber.
Plesner har rådgivet GlobalConnect, og selskabets hovedaktionær EQT, i forbindelse med transaktionen.
Læs Konkurrencerådets godkendelse her
I forlængelse af afgørelsen fra Konkurrencerådet er den endelige closing af Nianet-købet gennemført den 8. juni 2018.