Netcompany køber Q Delft i Holland

Netcompany har netop indgået aftale om overtagelse af den hollandske it-virksomhed Q Delft. Plesner har bistået Netcompany med transaktionen.

Netcompany udvider nu sine aktiviteter til Holland med købet af virksomheden Q Delft B.V, der arbejder med it-udvikling og leverer it-konsulentydelser. Netcompany har indgået aftale om at overtage 100 pct. af aktierne i Q Delft fra QQQ Holding B.V.

Q Delft har 105 medarbejdere og omsatte i 2018 for over DKK 50 mio. Virksomheden er blandt de 250 hurtigst voksende virksomheder i Holland.

Købet af Q Delft og ekspansionen til det hollandske marked er et vigtigt skridt i Netcompanys strategi om at blive en nordeuropæisk markedsleder.

Netcompany har hovedsæde i København og har for nyligt rundet 2.000 medarbejdere. Virksomheden omsatte i 2018 for over DKK 2 mia.

Sagen er et eksempel på transaktioner, hvor vi med udgangspunkt i klientens strategi og med viden opnået gennem samarbejde over tid får mulighed for at medvirke til klienters opkøb af virksomheder uden for Danmark.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions