Ørsted frifindes på ny for påstand om misbrug

Elsam (nu Ørsted) er nu helt frifundet for påstandene om at have opnået urimelig høje priser og misbrugt en dominerende stilling i Vestdanmark. Sagerne mellem Elsam og konkurrencemyndighederne er dermed afsluttet. Plesner har ført sagerne for Elsam.

Vestre Landsret frifandt den 24. maj 2018 Ørsted for konkurrencemyndighedernes påstand om, at Elsam (nu Ørsted) havde misbrugt en dominerende stilling på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark ved i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006 at have opnået urimeligt høje priser.

I lyset af Vestre Landsrets dom er parterne blevet enige om, at Elsam nu også frifindes for påstanden om, at Elsam skulle have opnået urimeligt høje priser og dermed skulle have misbrugt en dominerende stilling i Vestdanmark i perioden 2. halvår 2003 og hele 2004.

Dermed er sagerne mellem Elsam og konkurrencemyndighederne endeligt afsluttet.

Plesner har bistået Ørsted i begge sager.

Ørsteds pressemeddelelse kan læses her

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse kan læses her

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret