ECCO vinder principiel transfer pricing sag ved Vestre Landsret

Vestre Landsret har ved en dom af 2. juli 2020 givet ECCO Sko A/S (ECCO) medhold i en principiel transfer pricing sag og tilsidesat skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2005. Sagen blev ført af Plesner.

SKAT (i dag Skattestyrelsen) traf i 2011 afgørelse om skønsmæssigt at forhøje ECCOs skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 med henvisning til, at SKAT ikke anså ECCOs afregningspriser til to af selskabets koncernforbundne udenlandske produktionsselskaber for indgået på armslængdevilkår efter ligningslovens § 2. Ved en kendelse i 2015 tiltrådte Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende produktionsselskaberne.

Sagen for Vestre Landsret, som blev behandlet over 5 retsdage, angik således, hvorvidt SKATs skønsmæssige transfer pricing (herefter TP) korrektion havde været berettiget. 

Spørgsmålet var i første række, hvorvidt ECCOs TP-dokumentation for indkomståret 2005 var mangelfuld og - i givet fald - i en sådan grad, at skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt efter den dagældende skattekontrollovs § 3B.

ECCO havde på tidspunktet for SKATs afgørelse i 2011 udarbejdet to sæt TP-dokumentationer - et sæt udarbejdet i 2005 og en supplerende dokumentation udarbejdet i forbindelse med skatterevisionen, der imødekom visse kritikpunkter rejst af SKAT. Den samlede TP-dokumentation indeholdt en gennemgang af ECCOs fastsættelse af priser og vilkår i forhold til både interne og eksterne produktionsselskaber samt sammenlignelighedsanalyser i form af en sammenligning af dækningsgrader og en sammenligning af EBIT-marginer for egne og eksterne produktionsselskaber på baggrund af TNM-metoden. 

Landsretten inddrog eksplicit begge sæt TP-dokumentationer ved prøvelsen af, om ECCO havde udarbejdet tilstrækkelig dokumentation. Derved bekræftede landsretten, at også dokumentation udarbejdet som direkte modsvar på en TP-revision skal inddrages ved prøvelsen. Herudover fandt landsretten, at ECCO's TP-dokumentation var tilstrækkelig til, at SKAT havde kunnet vurdere, hvorvidt armslængdeprincippet var overholdt, og at ECCOs TP-dokumentation ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor ikke været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt efter den dagældende skattekontrollovs § 3B. 

Derefter var spørgsmålet, om Skatteministeriet havde godtgjort, at ECCOs betalinger til egne produktionsselskaber ikke var sket på armslængdevilkår - og nærmere bestemt, om ECCO havde betalt mere for sko købt fra egne produktionsselskaber end sko købt fra eksterne produktionsselskaber. 

Skatteministeriet havde vedrørende dette spørgsmål særligt fremhævet, at ECCOs dækningsgrad gennemsnitligt var højere for sko produceret af selskabets eksterne produktionsselskaber end for sko fra deres egne produktionsselskaber. Skatteministeriet anså dette som et usædvanligt forhold, der ikke havde en forretningsmæssig forklaring.

Landsretten var enig med ECCO i, at de gennemsnitligt lavere dækningsgrader fuldt ud var begrundet i kommercielle forhold, som ECCO gennem en omfattende bevisførelse havde dokumenteret. 

Skatteministeriet havde endvidere fremhævet, at prisfastsættelsen over for produktionsselskaberne tog udgangspunkt i budgetterede omkostninger. Skatteministeriet gjorde i den forbindelse gældende, at budgetterede omkostninger er uegnede som grundlag til at fastlægge armslængdepriser og videre, at ECCO-koncernens budgetproces førte til en overbudgettering af de koncerninterne produktionsselskabers omkostninger og dermed en for høj prisfastsættelse sammenlignet med eksterne produktionsselskaber. 

Landsretten anerkendte, at ECCOs brug af budgetterede omkostninger var egnet som grundlag til at fastlægge armslængdepriser. Videre fandt landsretten - på grundlag af ECCOs bevisførelse - at Skatteministeriets synspunkt om overbudgettering af omkostningerne fra ECCOs side måtte afvises. 

På denne baggrund gav Vestre Landsret ECCO medhold i, at skattemyndighedernes forhøjelse af ECCOs indkomst i indkomståret 2005 var uberettiget.

ECCO blev for domstolene repræsenteret af et team fra Plesner. 

Sagen blev procederet af Lasse Esbjerg Christensen og Jef Nymand Hounsgaard.

Skatteministeriet har ikke indbragt sagen for Højesteret, og dommen er dermed endelig.

For en nærmere gennemgang af sagen og dens implikationer, se Plesner-teamets artikel i Revision & Regnskabsvæsen: SKM2020.397.VLR - Vestre Landsrets dom i ECCO-sagen

 

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter