Plesner har bistået Zealand Pharma med kapitalforhøjelse

Plesner har bistået vores mangeårige klient Zealand Pharma A/S i forbindelse med en kapitalforhøjelse på ca. 749 mio. kr. ved en rettet emission og en privat placering af nye ordinære aktier. Kapitalforhøjelsen er den største kapitalforhøjelse Zealand Pharma har gennemført.

Den 27. januar 2021 lancerede og gennemførte Zealand Pharma, som er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Global Select Market i New York, et udbud af nye aktier til kurs 208 kr. pr. ny aktie, sikrede sig et bruttoprovenu på 749 mio. kr. og bød stærke nye institutionelle investorer velkommen.  

Plesner er stolte over at have bistået vore mangeårige klient Zealand Pharma med den vigtige kapitalforhøjelse. 

Provenuet gør Zealand i stand til at fortsat at fokusere på opdagelse, udvikling og kommercialisering af næstegenerations-, peptidbaserede medicinalprodukter og sit mål om at stille betydningsfuld og livsændrende medicin til rådighed for patienter og familier, som lider af alvorlige stofskifte- og gastrointestinale sygdomme. 

Provenuet fra udbuddet vil især hjælpe med til at finansiere Zealand Pharmas ambition om at kommercialisere dets kandidater i senfaseudvikling, udvikle forskningskapaciteten inden for Zealands peptidplatform og accelerere anden klinisk udvikling. 

Goldman Sachs International, Jefferies International og Danske Bank fungerede som joint global coordinators og joint bookrunners. Bryan, Garnier & Co og Nordea Danmark fungerede som co-managers. 

Zealand blev grundlagt i København i 1998 og er til stede i hele USA, herunder i New York, Boston og Marlborough, Massachusetts.

Seneste nyt om M&A og Capital Markets

Capital Markets