Plesner rådgiver om salget af Magasin

Plesner bistod som juridisk rådgiver for Department Stores Realisations Limited (in administration) ("Debenhams") i forbindelse med salget af Aktieselskabet Th. Wessel & Vett. Magasin du Nord (”Magasin”) til den tyske detailkoncern Peek & Cloppenburg.

Magasin, som blev grundlagt i 1868 i Aarhus, er et af de mest kendte brands i Danmark og har syv stormagasiner i København, Lyngby, Rødovre, Odense, Aarhus og Ålborg, herunder den ikoniske bygning på Kgs. Nytorv.

Magasin fokuserer på at have et stort udvalg af mærker indenfor mode, skønhed og livsstil. 

Peek & Cloppenburg er en international tøjdetailkæde med hovedkvarter i Tyskland. Peek & Cloppenburg-koncernen driver omkring 140 forretninger spredt over 15 lande samt forskellige internationale webbutikker.

Plesner er stolte af at have bistået Debenhams i forbindelse med transaktionen med et team bestående af Thomas Holst Laursen, Morten Stig Ottesen, Frederik Jastrup Brodersen og Louise Lund

Plesner takker Debenhams og Magasins teams for en enestående mulighed og en god proces og ønsker Magasin en god rejse med den nye ejer.

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions