Plesner kåret til "Denmark Law Firm of the Year"

Den internationale ratingpublikation International Financial Law Review (IFLR) har kåret Plesner til "Denmark Law Firm of the Year". Vinderen blev offentliggjort og prisen overrakt den 14. marts 2007 i London. I mere end 20 år har IFLR været den førende informationskilde vedrørende retsudviklingen inden for banker, finansielle institutioner, virksomheder og advokatfirmaer over hele verden.

Plesners administrerende direktør, Finn Foght Mikkelsen, udtaler: "Vi er glade for den professionelle anerkendelse, som kåringen er udtryk for. Den viser, at vores målrettede indsats for en position som ledende dansk erhvervsadvokatfirma bliver værdsat og bemærket ikke blot af vores mange danske og internationale klienter, men også af de internationale ratingbureauer - nu senest med denne kåring."