Nyansat advokat får omtale i Global Competition Review

Jacob Borum er pr. 1. juli ansat som advokat i Plesner inden for specialet konkurrenceret, hvor han skal bidrage til at ekspandere området i en international sammenhæng.

Jacobs ansættelse er netop nu genstand for en længere omtale på Global Competition Reviews hjemmeside. GCR beskriver i rosende vendinger Jacobs karriere, der spænder fra EU-kommissionen, fuldmægtiguddannelse i Plesner, til syv år hos White og Case i Bruxelles og nu til konkurrenceret i Plesner.

GCR fremhæver særligt to sager i deres beskrivelse af Jacobs arbejdserfaring: "advising Microsoft in its various wrangles with DG Comp, and advising IMS Health on its compulsory licensing issues."

Omtalen på GCR giver samtidig Jacob lejlighed til at uddybe, hvad der motiverede ham til at indtræde i Plesner. Han nævner muligheden for at arbejde sammen med Bo Vesterdorf som stærkt udslagsgivende for sit valg af Plesner. Han pointerer endvidere, at han gennem sin ansættelse: "hopes to help raise the profile of the firm internationally, as Plesner works to expand the practice throughout Europe and beyond."