Forældelse af selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital

Advokatfuldmægtig Kåre Frøjk har publiceret artiklen "Forældelse af selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital" i tidsskriftet "Erhvervsjuridisk Tidsskrift" nr. 1 2013, s. 29.

I artiklen foretages en analyse af, hvorledes selskabers krav mod selskabsdeltagerne på ikke-indbetalt selskabskapital skal kvalificeres i forældelsesretligt regi. I denne forbindelse argumenteres der for, at sådanne krav er undergivet en 3-årig forældelsesfrist, der som oftest vil løbe fra registreringen af tegningen af andelene, samt at forældelsesfristen ikke afbrydes ved sædvanlig selskabsdeltagelse.

Læs artiklen