Peter Fogh valgt til ny formand for Advokatrådet

Advokat og partner i Plesner, Peter Fogh, er valgt til ny formand for advokatrådet. Peter Fogh blev på det årlige advokatmøde fredag den 29. maj valgt til formand for en fireårig periode. Advokatrådet udgør bestyrelsen i Advokatsamfundet, som er advokatbranches tilsynsmyndighed.

I forbindelse med valget til formand for Advokatrådet siger Peter Fogh bl.a. til en portrætartikel den 1. juni i Børsen: "Det er nødvendigt for Advokatsamfundet og andre organisationer at sikre mere input fra fagets unge, så vi bedre kan indrette os efter deres behov. Jeg vil gerne arbejde for, at vi kan udvikle nogle mindre belastende opgaver, så vi kan få introduceret flere unge advokater til det kollegiale arbejde".

Peter Fogh begyndte sit kollegiale arbejde i 1995, da han blev medlem af bestyrelsen for Københavns Advokatforening. I 2013 blev han medlem af Advokatrådet, og han blev samtidig valgt til formand for Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg.

Seneste insights

Flere insights