Ny bog - undgå at overtræde børsreglerne

Sanktionerne for overtrædelse af børsreglerne er skærpet markant i de seneste år. En ny bog giver et opdateret overblik over et selskabs pligter og de strafferetlige aspekter ved overtrædelse af den meget komplekse børsretlige lovgivning, herunder bl.a. markedsmanipulation, insiderhandel og selskabers oplysningsforpligtelse. Bogen "Børsstrafferet" er skrevet af Plesner-advokat Hans Fogtdal, der er tidligere vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten og SØIK med erfaring fra over 30 straffesager i Højesteret.

Reglerne om børskriminalitet bliver systematisk gennemgået i bogen, som dermed giver et samlet overblik over juraen på dette komplicerede, stærkt EU-regulerede og hastigt udviklede område i krydsfeltet mellem børsret og strafferet. Bogen beskriver endvidere de forskellige aktørers rolle i bekæmpelsen af børskriminalitet, efterforskningen af sagerne og eventuelle sanktioner.

Håndbog i børsstrafferet

Bogen kan både anvendes som undervisningsbog og som en håndbog for ansatte i børsnoterede virksomheder og i den finansielle sektor. Ligesom bogen kan bruges af advokater, dommere og andre interesserede med tilknytning til behandling af straffesager om overtrædelse af børsreglerne.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan din virksomhed bedst forbereder sig på at skulle håndtere en mulig straffesag om overtrædelse af børsreglerne, kan Hans Fogtdal kontaktes på hfl@plesner.com eller på tlf.: +45 36 94 11 73

Se mere om bogen "Børsstrafferet" på Djøf Forlags hjemmeside

Seneste nyt om Erhvervsstrafferet

Erhvervsstrafferet