Samarbejde mellem konkurrenter under COVID-19-krisen

COVID-19-krisen kan anspore virksomheder til at indgå forskellige former for samarbejde med konkurrerende virksomheder for at afbøde de negative konsekvenser af krisen for deres kunder og/eller dem selv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler stadig gælder, på trods af krisen. Mens nogle former for samarbejde vil være lovlige, kan andre former for samarbejde udgøre alvorlige overtrædelser, der vil kunne medføre sanktioner, når krisen er overstået.

COVID-19-krisen og de tiltag, der er iværksat for at begrænse smitten, har haft omfattende negative konsekvenser for mange danske virksomheder. Nogle virksomheder er blevet tvunget til at lukke helt ned for deres forretninger, og selv mange af de virksomheder, der fortsat at aktive, har oplevet en væsentlig nedgang i deres omsætning som følge af faldende efterspørgsel. Dette kan lede til øget konkurrence mellem de stadigt aktive virksomheder om den tilbageværende efterspørgsel, herunder gennem øget priskonkurrence, som kan yderligere forværre virksomhedernes økonomiske situation. På denne baggrund vil nogle virksomheder måske finde det relevant at overveje at samarbejde med deres konkurrenter om eksempelvis koordinering af priser, kampagner, varesortiment eller åbningstider med henblik på at lette konkurrencepresset mellem dem.

Sådanne samarbejder vil dog som klart udgangspunkt være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Det gælder, også selvom samarbejdet ikke subjektivt har til formål at begrænse konkurrencen, men alene har til formål at sikre, at virksomhederne kan overleve krisen og dermed fortsat være i stand til at konkurrere efter krisen. Det er således tidligere fastslået i praksis, at det forhold, at et samarbejde mellem konkurrenter er indgået for at afbøde de negative konsekvenser af en krise i branchen, ikke ændrer ved, at samarbejdet kan anses for at have til formål at begrænse konkurrencen. I så fald vil samarbejdet være ulovligt, uden at myndighederne behøver påvise nogen konkret skadelig effekt på konkurrencen. Det gælder både (skriftlige eller mundtlige) aftaler og løsere former for samarbejde, såsom udveksling af oplysninger om tiltænkte fremtidige priser eller øvrige drøftelser, som fører til en forståelse om, at konkurrencen erstattes af en ensartet adfærd. Sådanne samarbejder anses for hardcore-overtrædelser af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, der blandt andet kan medføre væsentlige bøder eller endda fængselsstraf.

Selvom de danske konkurrencemyndigheder ikke forventes at gennemføre nogen kontrolundersøgelser (dawn raids) eller i større omfang foretage andre efterforskningsskridt under den statslige nedlukning, vil de ikke efter krisen være forhindret i at efterforske og sanktionere eventuelle overtrædelser af konkurrencereglerne, som har fundet sted under krisen. I flere andre lande har konkurrencemyndighederne meldt klart ud, at man på trods af krisen fortsat holder øje med og vil gribe ind over for overtrædelser af konkurrencereglerne.

Virksomheder bør derfor fortsat være opmærksomme på ikke at indgå samarbejder med konkurrenter, der begrænser konkurrencen.

Omvendt vil det også under krisen være muligt for virksomheder at samarbejde med konkurrenter på måder, der ikke vil være i strid med konkurrencereglerne. Eksempelvis vil det som udgangspunkt ikke give anledning til konkurrenceretlige problemer, hvis konkurrenter gør hinanden opmærksomme på mulige risici for smitte eller udveksler erfaringer og overvejelser vedrørende praktiske foranstaltninger til forebyggelse af smitterisiko. Det vil heller ikke være problematisk for konkurrenter at hjælpe hinanden med at forstå de mange nye regler og anbefalinger fra myndighederne i anledning af krisen.

Det kan efter omstændighederne også være lovligt for konkurrerende virksomheder at indgå i mere vidtgående former for samarbejder. Det kan eksempelvis være vedrørende levering af varer at imødekomme forsyningsproblemer eller lån af salgs- eller logistikpersonale til at dække for sygdoms- eller karantæneramte medarbejdere. Dette gælder, også selvom samarbejdet som udgangspunkt må anses for at kunne begrænse konkurrencen, hvis det omvendt medfører fordele for kunderne, der opvejer de konkurrenceskadelige virkninger. Eksempelvis har de fire største dagligvarekæder i England annonceret, at de ønsker at indgå samarbejde om levering af varer mellem konkurrerende butikker i afsidesliggende områder for det tilfælde, at nogle af butikkerne er nødt til at lukke som følge af smitte, og om koordinering af vareforsyninger for at imødekomme varemangel. Dette mulige samarbejde drøftes aktuelt med myndighederne.

Fordi krisen giver anledning til en række problemer, der ikke normalt gør sig gældende, er der måske et større rum for at indgå sådanne samarbejder under krisen end under normale omstændigheder. Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering af samarbejdets potentielle konkurrenceskadelige virkninger og de (kriserelaterede) fordele, som det medfører. På trods af det hastværk, som krisen nødvendigvis medfører, bør virksomheder derfor være påpasselige med at indgå samarbejder med konkurrerende virksomheder uden først at have vurderet, om det kan give anledning til konkurrenceretlige bekymringer.

Se nyheder og aktuel information om konsekvenserne af coronavirus

Plesner Coronavirus Task Force